rabbinsk
Rabbinsk, (se rabbiner), som vedrører rabbinere.
Rabbinsk, (se rabbiner), som vedrører rabbinere.
rabbinske jødedom), Traditionel jødisk levevis bygger på Moselovens 613 bud og forbud, som imidlertid kun er korte regler, der alene kan efterleves, hvis der lægges en fortolkning ind i bestemmelserne. Det er fx forbudt at udføre arbejde på sabbatten, men
Rabbinsk jødedom, se jødedom (den rabbinske jødedom).
er efterbibelsk hebraisk, dannet af mishnahebraisk, bibelsk hebraisk og jødisk-babylonisk aramæisk med indslag af spansk arabisk, middelhøjtysk og jiddisch. Sproget blev brugt fra 1000-tallet til 1700-tallet i rabbinsk litteratur i Centraleuropa.
rabbinsk lære, som ikke er halakah. I løbet af de to første århundreder e.Kr. blev halakahstoffet samlet, og forelå omkring år 200 i en endelig redaktion, kaldet Mishnah, foretaget af Jehuda Ha-Nasi. Mishnahs indhold er hovedsagelig bestemmelser, som enten
er nedskrevne diskussioner og afgørelser angående fortolkninger af den bibelske lovgivning inden for jødedommen. Oprindelig blev fortolkningerne kun videregivet i mundtlig form, men omkring 500 blev de nedskrevet og betegnet Talmud. I 1500-tallet udarbejdede Josef ben Efraim Karo værket
praksis er uden sidestykke. Det babyloniske fangenskab er endvidere blevet brugt om pavestolens eksil fra Rom, da paverne 1309-1377 opholdt sig i Avignon i Frankrig. Læs mere i Den Store Danske den rabbinske jødedom rabbinsk litteratur Simon Bar Kochba
rabbinsk). I 1912 oprettede ekstremt ortodokse tyske jøder Agudat Israel (hebr. 'Israels sammenslutning'), et ultrareligiøst parti, som vendte sig imod alt nyt, der ikke var fra Torah og halakah. Bevægelsen spredtes til Østeuropa, hvor den kom til at omfatte både
rabbinske akademier i Sura og Pumbedita i den babyloniske diaspora fra 500-1000-tallet. Disse akademier var den daværende jødedoms kulturelle centre. Titlen brugtes omkring 1000-tallet også om rabbinske autoriteter i landet Israel og blev efterhånden ærestitel for enhver
rabbinske litteratur til forskel fra fortællestoffet, aggadah. Halakahs regler og forordninger er baseret på den jødiske bibel. Men da de bibelske bud ikke kan tage højde for senere tiders problemer og situationer, må de rabbinske autoriteter bestandig formulere nye løsninger