rødkløver
ofte en lys plet på oversiden. De røde (sjældent hvide) blomster er store og runde. Rødkløver er almindelig i hele Danmark, hvor den vokser i grøftekanter, på overdrev m.m.. Derudover har den været dyrket som foderplante siden 1700-tallet
ofte en lys plet på oversiden. De røde (sjældent hvide) blomster er store og runde. Rødkløver er almindelig i hele Danmark, hvor den vokser i grøftekanter, på overdrev m.m.. Derudover har den været dyrket som foderplante siden 1700-tallet
rødkløver dyrkedes oprindelig både tidlige og sene (sildige) typer. De sene typer viste sig at have den største værdi og blev derfor foretrukket. Hvidkløver kan i modsætning til rødkløver formere sig vegetativt ved krybende, rodslående stængler. Nogle sorter er frodigt
rødkløver og/eller hvidkløver indgå i blandingen, kan der spares kvælstofgødning (se bælgplanter). Kløvergræs har desuden en bedre foderkvalitet end rent græs. En stigning i kløverindholdet fra 10 til 30% kan forventes at modsvare en besparelse på 40 kg kvælstof pr
rødkløver (Trifolium pratense) og hvidkløver (T. repens). Alsikekløver (T. hybridum) er derimod indført som foderafgrøde i landbruget, om end den også optræder forvildet. Harekløver (T. arvense) er almindelig på tør bund, langs veje, marker, i klitter og på heder over
rødkløver 1,8 mg; hvidkløver 0,7 mg; rajgræs 2,0 mg; og timothe (en art rottehale) 0,4 mg. Der er stor variation mellem sorter. Kornvægten anvendes først og fremmest som hjælpemiddel til at fastsætte udsædsmængder. I handel med
rødkløver til at stoppe planternes vækst og tvangsmodne plantemassen, så det producerede frø kan afhøstes. Nedvisning af specielt læggekartofler er nødvendig for at hindre virusinfektion i knoldene. Virussygdomme overføres med bladlus, der angriber friske, grønne dele. Ved varsling om bladlusangreb
rødkløver og kællingetand. Puppen er en aflang, gul kokon. Seksplettet køllesværmer er gået meget tilbage og er siden 1950'erne forsvundet fra mange af sine tidligere levesteder. Den er dog stadig talrig og vidt udbredt, og i den danske rødliste
(Dansk Biografisk Leksikon)
rødkløver, hvidkløver, alsike, sneglebælg og rundbælg. Gode Øtofte- og Roskildestammer er endvidere skabt af så godt som alle almindeligt dyrkede danske fodergræsser, og også på haveplanternes område har F. nået værdifulde forædlingsresultater. Gennem en række videnskabelige undersøgelser bidrog han tillige
(Dansk Biografisk Leksikon)
rødkløver, rajgræs m.v. Tro mod sit landøkonomiske udgangspunkt 27 år tidligere formanede han her indtrængende landmændene omhyggeligt at udvælge sig de arter som gav størst udbytte i stadig vekslen med andre afgrøder. Som N. J. Fjord på husdyrbrugets og planteavlens
(Naturen i Danmark)
Rødkløver, lucerne, havre, hør, majs, ærter, braklægning, kålroe og fodersukkerroe er kommet eller gået. Mængden af gødning er steget med mere kunstgødning og gylle og mindre fastgødning. Tilsvarende ændringer er set for reduceret jordbehandling, sprøjtemidler, økologisk drift, marksammenlægninger, dræning, fjernelse