rødben
hvor den yngler på fugtige enge både ved kysten og inde i landet. Desuden passerer et stort antal trækgæster fra nordligere bestande Danmark på vej til og fra vinterkvarterer i Sydeuropa og Nord- og Vestafrika. Også om vinteren ses rødben
hvor den yngler på fugtige enge både ved kysten og inde i landet. Desuden passerer et stort antal trækgæster fra nordligere bestande Danmark på vej til og fra vinterkvarterer i Sydeuropa og Nord- og Vestafrika. Også om vinteren ses rødben
(Naturen i Danmark)
rødben, når den sidder på en pæl og aggressivt „skælder ud“ med sit monotone, skræppende varselskald: „tyk, tyk, tyk, tyk“, eller „hænger“ på blafrende vinger i luften højt over fredsforstyrreren (figur 13-20). Rødben var tidligere en vidt udbredt vadefugl
Rødbede er en dyrket varietet af bede i amarantfamilien. Rødbede er som bederoer toårig og danner det første år en opret roset af stilkede, rudeformede, mørkegrønne til røde, blanke blade (top) samt en kimstængel- og rodknold, som svulmer op via
rødbede, safran). Anvendelsen af de klassiske farveplanter aftog betydeligt med opdagelsen af de syntetiske farvestoffer i anden halvdel af 1800-tallet. Efter at visse syntetiske farvestoffer er påvist at være kræftfremkaldende, anvendes farveplanter atter i større omfang i fødevareindustrien og
rødbede og sølvbede. Det er en glat plante med lange, nedliggende stængler, og bladene er rhombe- til lancetformede. Blomsterne er små, grønne med enkelt bloster, der ved modenhed bliver hårdt og omslutter nødfrugten. Hos sukkerroen og foderroen er det rodknolden
betaxanthiner) i stedet for som normalt farveløse. Det er betalainer, der giver fx kaktusblomster og -frugter samt rødbede farve, og de oplagres som regel i plantecellens vakuole. Betalainer forekommer i nellikeordenen (Caryophyllales), men findes også i svampe, fx rød fluesvamp.
svampen Mycosphaerella fragariae, der forårsager jordbærøjeplet, og på rødbede og fremkaldes Cercospora-bladplet af Cercospora beticola. I haven ses bladpletsygdomme på en lang række urter og vedplanter, bl.a på juleroser, forårsaget af svampen Coniothyrium hellebori, og på narcisser (Stagonospora curtisii).
rå og sprøde i salater og sandwiches. Også spirer af andre slægter end Phaseolus fx ært, kikært, lucerne, rødbede m.fl. anvendes. Med helsebølgen i 1980'erne fik bønnespirer en voksende betydning i Danmark. Læs mere i Den Store Danske bælgfrugter
udvalg af rå grønsager, fx agurk, blomkål, champignon, fennikel, gulerod, radise, selleri, tomat eller rødbede (bruges kogt), udskåret i stykker og serveret som appetitvækker eller forret, ledsaget af kolde dyppelser eller saucer som fx anchoyade, salsa, sauce verte eller tapenade.
rødbede, bladbede) Græskarfamilien (fx græskar, agurk, squash) Korsblomstfamilien (fx hvidkål, broccoli, majroe) Ærteblomstfamilien (fx grønne ærter, bønner og hestebønner) Skærmplantefamilien (fx gulerod, pastinak, selleri) Kurvblomstfamilien (fx salat, jordskok) Natskyggefamilien (fx tomat, kartoffel, peberfrugt) Påskeliljefamilien (fx løg, porre) Græsfamilien (fx majs