sløjfer
Sløjfer, tilkendegivelse af støtte til en sag eller en organisation i form af en lille metalsløjfe til at sætte i knaphullet. Den første sløjfe, som kom frem i Danmark ca. 1985, var den røde aids-sløjfe, som vandt stor udbredelse
Sløjfer, tilkendegivelse af støtte til en sag eller en organisation i form af en lille metalsløjfe til at sætte i knaphullet. Den første sløjfe, som kom frem i Danmark ca. 1985, var den røde aids-sløjfe, som vandt stor udbredelse
sløjfet til fordel for et vindue. Mod vest ses et bredt tårn i røde munkesten, som typisk for egnen har en trekantet gavl i hvert verdenshjørne og spir. Tidligere var spiret ottekantet med skifertag lagt i geometriske mønstre, men i
røde mursten i nicherne. Det sengotiske tårn er opført af genanvendte kvadre (i de nederste dele) og røde munkesten. Opgang til tårnets mellemstokværk, dvs. mellemetagen, sker gennem en trappe på nordsiden, som er opført i munkesten over kampestenssokkel. Den øverste del af tårnet er ombygget ad flere omgange, hvilket bl.a
røde tegl. Den romanske kirke I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hårslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Den romanske kirker følger den traditionelle grundplan med skib, smallere kor og en apsis. Enkelte oprindelige dør- og vinduesåbninger fra denne tid
sløjfe vidner endnu i dag om kammerherrens tætte forbindelse til kongehuset. Kvindelige kammerherrer Siden 1997 har dronning Margrethe 2. udnævnt kvindelige kammerherrer, der tituleres kammerdamer til forskel fra kammerherreinder, der er gift med en kammerherre. Kammerherrer i uniform I dag er kammerherretitlen ligesom hofjægermestertitlen alene ærestitler. Tildelingen af titlerne er
røde marmorsøjler og med mange malerier fra opførelsestiden. Den protestantiske og jødiske kirkegård har gravsten fra 1600-t. Historie Glückstadt blev grundlagt i 1616 som handels- og fæstningsby af den danske konge, Christian 4., som efter merkantilistiske principper ville skabe en konkurrent til Hamburg og en by, hvorfra Elben kunne
røde kammerherreuniform hofjægermesterens grønne uniform ved galla. Uniform Ved udnævnelse til hofjægermester får de mandlige modtagere mulighed for at erhverve og bære den grønne hofjægermesteruniform. Uniformen består af en mørkegrøn gallafrakke med sølvbroderet egeløv på krave og manchetter samt sølvkapper dekoreret med rigsvåbenet. Hertil bæres mørke bukser med sølvtresse, kårde
sløjfede gravhøje. Desuden er jernalderbopladser påvist både vest og nordvest for byen. Kirkebygningen Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen, dog med våbenhuset som en nyere tilbygning. Bygningen udgøres af et romanskkor og skib med et sengotisk tårn i vest og et
røde tegltage. Den romanske kirke har et meget anseligt skib, der måler 14,8 meter indvendig eller 50 romerfod, mens bredden er det halve. Af det romanske kor er antagelig kun omkring halvdelen bevaret. Der har oprindeligt i skibet været en dør mod syd og en mod nord samt en
rødlig granit. Foden er delvist nedgravet i kirkens gulv, hvorfor den egentligt er højere end den fremstår. Foden er formet som et omvendt terningkapitæl, mens kummen er helt enkel med glat overflade. Døbefonten er af en type, som særligt kendes på den nordvestlige del af Fyn. Inventar fra gotikken Kirkens