røde blodlegemer
Røde blodlegemer, se blod.
Røde blodlegemer, se blod.
Røde blodlegemer Røde blodlegemer, erythrocytter, dannes i den røde knoglemarv, hvorfra de gennem særlige kapillærer, sinusoider, kommer over i blodbanen. Forløberne for røde blodlegemer er kerneholdige celler, men under modningens sidste faser forsvinder kernen. Da røde blodlegemer ikke har kerne
røde blodlegemer eller for kort levetid af de røde blodlegemer. Blødningsanæmi Blødningsanæmi opstår pga. blødning, der oftest stammer fra mave-tarm-kanal eller livmoder; den er enten så kraftig, at knoglemarvens produktion af røde blodlegemer ikke slår til, eller så
røde blodlegemers tørstofindhold, og koncentrationen i de røde blodlegemers væskefase (cytosol) er ca. 340 g/l. Syntesen af både hæm og globinkæderne i hæmoglobin sker i forstadier til de røde blodlegemer (erythroblaster, reticulocytter). Nedbrydning af hæmoglobin finder sted i særlige celler
røde blodlegemer, kan være blodmangel (anæmi), for mange røde blodlegemer (polycytæmi) eller arvelige sygdomme (hæmoglobinsygdomme). Mangel på hvide blodlegemer (leukocytter) øger risikoen for infektioner, mens ophobning af modne og umodne leukocytter ses ved leukæmi. Mangel på blodplader øger risikoen for
røde blodlegemer blev styret af en indirekte faktor eller direkte af ilttrykket i blodet. I 1953 injicerede Erslev plasma fra kaniner med blodmangel ind i normale kaniner. Antallet af røde blodlegemer øgedes drastisk i knoglemarven. Det var beviset for, at
røde miltpulpa, som overvejende består af hvide og især røde blodlegemer beliggende i strenge mellem små blodkar. Spredt i dette væv ses millimeterstore ansamlinger af lymfatisk væv, den hvide pulpa. De mange røde blodlegemer i vævsstrengene og blodkarrene fungerer som
røde blodlegemers hæmoglobin, som ikke kan genbruges, men udskilles gennem leveren og galden. Forskellige sygelige tilstande medfører gulsot, således øget nedbrydning af røde blodlegemer (hæmolyse), som bl.a. forekommer ved malaria; nedsat leverfunktion, fx på grund af leverbetændelse eller skrumpelever; og
røde blodlegemer i blodet) og dermed ilttransporten i legemet. Epo kan indsprøjtes i kroppen for på denne måde kunstigt at øge antallet af røde blodlegemer. Denne form for ulovlig doping har især været udbredt inden for idrætsgrene som langrendsløb og
røde blodlegemer, hvor de dels bindes til proteinerne, herunder hæmoglobin, dels omdannes til kulsyre (H2CO3); denne proces fremmes kraftigt af enzymet kulsyreanhydrase, som netop findes i de røde blodlegemer. Kulsyren spaltes igen til bicarbonat (HCO3-) og brintioner (protoner), og en