quintus
Quintus, (lat.), om femtelærer ved gamle latinskoler.
Quintus, (lat.), om femtelærer ved gamle latinskoler.
selvom han var gift med dennes søster, Clodia. Quintus Metellus Celer tilhørte slægten Caecilius, hvorfra en række politikere og generaler udgik. Celer var et tilnavn, der på latin betyder 'den hurtige'. Læs mere i Den Store Danske Lucius Sergius Catilina
Quintus Lutatius Capitolinus Catulus, d. ca. 60/61 f.Kr., romersk konsul i 78 f.Kr., søn af Quintus Lutatius Catulus. Catulus indviede i 69 f.Kr. det ombyggede tempel for Jupiter på Capitol i Rom, hvilket gav ham tilnavnet Capitolinus. Han var i
Quintus Asconius Pedianus, ca. 9 f.Kr.-76 e.Kr., romersk historiker og lærd. Fra hans hånd er bevaret dele af en kommentar fra 50'erne e.Kr. til fem af Ciceros taler. Den danske filolog J.N. Madvig skrev i 1828 en disputats
Quintus Aurelius Eusebius Symmachus, ca. 345-402, romersk aristokrat og retor, konsul 391. Symmachus er mest kendt for at støtte den hedenske reaktion mod kristendommens stigende indflydelse. Således argumenterede han i 384 for genopstillingen af Victoria-alteret i Senatsbygningen i
Quintus Aurelius Memmius Symmachus, d. 525, romersk politiker og historiker; formentlig oldebarn af Q.A.E. Symmachus. Han var leder af Senatet i Rom. Han blev sammen med sin svigersøn Boëthius henrettet efter en anklage for forræderi mod den ostrogotiske konge Theoderik
Quintus Ennius, 239 f.Kr.-169 f.Kr., en af de tidligste romerske digtere. Ennius var født i Syditalien, men gjorde tjeneste i den romerske hær og kom til Rom i 204 f.Kr. sammen med den ældre Cato. Her underviste han bl.a
Quintus Fabius Pictor, 200-t. f.Kr., en af de første romerske historieskrivere. Pictor, som skrev på græsk, fik væsentlig indflydelse på den senere romerske historiografiske tradition.
Quintus er et latinsk ord for den femte.
Quintus Lutatius Catulus, d. 86 f.Kr., romersk feltherre, konsul 102 f.Kr. Sammen med Marius kommanderede Catulus den romerske hær, som i 101 f.Kr. tilføjede cimbrerne det afgørende nederlag ved Vercellae (nuv. Vercelli) i Norditalien, men de to feltherrer kom herefter