ptolemæerne
var et makedonsk-egyptisk kongedynasti fra år 304 til 30 f.v.t. Det blev grundlagt af en af Alexander den Stores generaler, Ptolemaios 1. Soter. Slægten uddøde med Kleopatra.
var et makedonsk-egyptisk kongedynasti fra år 304 til 30 f.v.t. Det blev grundlagt af en af Alexander den Stores generaler, Ptolemaios 1. Soter. Slægten uddøde med Kleopatra.
Ptolemæerne Også ptolemæernes kolonisation omfattede bygrundlæggelser. Byerne, som alle fik dynastiske navne, lå i besiddelserne på Peloponnes og i Lilleasien, Lykien, Pamfylien, Palæstina og Cyrenaika. Langt vigtigere og bedre kendt er imidlertid ptolemæernes bosættelsespolitik på egyptisk territorium, kongens private ejendom
Ptolemæernes politik prægedes af forsøg på at konsolidere deres magt såvel udadtil som indadtil, specielt over for et magtfuldt egyptisk præsteskab. Herskerkulten var et vigtigt middel hertil, især efter at Filadelfos og hans søster-hustru, Arsinoe 2., var blevet udnævnt
Ptolemæernes regering var præget af problemer med nabostaterne, specielt det seleukidiske kongerige i Syrien, som blev erobret af Ptolemaios 3., men senere tabt. Udenrigspolitisk optrådte ptolemæerne som hellenistiske konger, indadtil fortsatte de traditionen fra de tidligere konger, men det var
ptolemæerne, som byggede det teater, man stadig kan se resterne af uden for bymurene. Området inden for bymurene består for det mest af ruiner fra den romerske og byzantinske periode. Særligt velbevaret er det romerske badehus bygget under kejser Hadrian
gjorde Askalon sig fri af ptolemæernes herredømme, og selvstændigheden anerkendtes senere af Herodes Atticus og romerne. Byen blev ødelagt i korstogstiden i 1200-tallet. Arkæologiske udgravninger har vist, at Askalon var en rig handelsby, især i romersk og byzantinsk tid.
Banias, Paneas, på Jesu tid Cæsarea Filippi, by med Pan-helligdom 40 km nord for Genesaret Sø. I 198 f.Kr. besejrede seleukiderne her ptolemæerne.
ptolemæerne. I Det Byzantinske Rige blev titlen basileus brugt om kejseren. Først fra 600-t. blev den officiel titel (indtil da brugtes ordet autokrator), men den var alment brugt også tidligere. Hvis der var både kejser og medkejsere, bar alle
ptolemæerne. Med deres tilladelse opførtes et gymnasium (se gymnasion), og en søjlehal blev indviet til Apollon og en af de ptolemæiske konger. I romersk tid blev byen formentlig ved med at være en driftig by uden dog at nå sin
ptolemæerne i Egypten. Nabatæerne havde imidlertid den reelle kontrol i det sydlige Jordan, og de begyndte at brede sig mod nord. I 198 f.Kr. tilfaldt Jordan Syrien under den seleukidiske hersker Antiochos 3. Han og hans efterfølgere grundlagde en række