psykopatologisk
Psykopatologisk, (se psykopatologi), vedr. psykopatologi.
Psykopatologisk, (se psykopatologi), vedr. psykopatologi.
psykopatologiske former; det formodes, at indlært hjælpeløshed medfører dependens og underkastelsestilbøjelighed, hvilket igen kan danne basis for depression. I forbindelse med angsttilstande ses undgåelse af angstvoldende situationer, hvilket kan medføre dependens af andre. Ved dependent personlighedsforstyrrelse er der tale om
psykopatologiske tilstande. I nyere undersøgelser af psykopatologi, der har fået stor indflydelse på diagnosesystemerne, henregnes hysteri dels til de dissociative lidelser, dvs. tilstande, hvor en person psykisk afskæres fra en fysisk eller psykisk del af sig selv, der herefter agerer
psykopatologisk undersøgelse, hvor et Venedig inspireret af Thomas Mann tjener som perversitetens og dødens kulisse. Det dæmoniske er også stærkt til stede i The Child in Time (1987, dansk Tidens fylde, 1988) om et forældrepars langtidsreaktioner på et forsvundet barn
psykopatologiske og kulturhistoriske baggrund for kunstnerisk skaben, således i afhandlingerne Angst-Begrebet i S. Kierkegaard: Begrebet Angst (1933) og J. Th. Lundbye. Et Stemningslivs Historie. Studier over lette manio-depressive Tilstande (disputats, 1937). Senere har han især bidraget med biografier
psykopatologiske træk i litterære tekster. I Pouvoirs de l'horreur (1980, Rædslens magt) analyseres Louis-Ferdinand Célines forfatterskab med begrebet om "abjektet", dvs. det forkastede objekt, og i Soleil noir (1987, Sort sol) spores depressive træk i Marguerite Duras' forfatterskab
psykopatologisk udvikling i et livslangt perspektiv og ikke blot som afgrænsede fænomener inden for barndom, ungdom eller voksenliv. Den kliniske børnepsykologi retter sig mod meget forskelligartede former for psykiske forstyrrelser hos børn og unge. En stor målgruppe er børn, der
psykopatologiske) forstyrrelser i personligheden. To problemstillinger vedr. kontakt har især domineret den psykologiske diskussion i perioden siden 2. Verdenskrig. Den ene handler om de psykologiske konsekvenser af utilstrækkelig tilknytning i det tidlige mor-barn-forhold. Generelt er opfattelsen gået mod
psykopatologiske tilstande. I den normale udvikling afløses lystprincippet af realitetsprincippet, hvor lystprincippets overordnede målsætning bibeholdes, men hvor den uhæmmede lystsøgen suspenderes med henblik på en mere langsigtet lystopnåelse baseret på evnen til ulysttolerance og realitetserkendelse. Freud mente, at lystprincippet på
psykopatologisk metode, der lægger vægt på en præcis beskrivelse af symptomer, således som de opleves af den syge selv. Indflydelse fra den logiske positivisme er også en vigtig baggrund for den moderne symptombeskrivende psykopatologi, som uden antagelser om sygdomsårsager ligger