protein
Protein, se proteiner.
Protein, se proteiner.
Proteiners molekylvægt varierer fra nogle få tusinde til flere mio. Proteiner er centrale byggesten i alle organismer og udfører livsnødvendige funktioner som fx enzymer, hormoner og strukturproteiner. Betegnelsen protein blev introduceret i 1838 af den svenske kemiker J.J. Berzelius. Proteiners
proteinet medfører en positiv kvælstofbalance (proteinets biologiske værdi), som afspejler proteinets indhold af essentielle aminosyrer, eller ved direkte måling af proteinets aminosyreindhold. Vigtige kilder til protein med høj lødighed er kød, mælk, ost, æg, fisk, bønner, linser, frø, nødder, korn
protein der skal produceres. Ved at gensplejse en promotor, som giver en meget høj proteinproduktion, ind i et plasmid, kan det ønskede protein komme til at udgøre helt op til 10% af cellernes proteiner. Blandt de talrige proteiner, som dannes
protein og stivelse i de fedtfattige frø som bønner, ærter og linser; og protein og fedtstof i de fedtstofrige frø som soja og jordnød. Frøet har et lille ar, der hvor det har siddet fast til bælgen, og dette ses
protein pr. døgn, og det daglige behov for protein er 0,6 g pr. kg legemsvægt. Protein spaltes (hydrolyseres) af enzymer i fordøjelseskanalen og i tarmceller til aminosyrer, hvoraf de fleste afgives til portåresystemet, som fører blodet til leveren; andre
protein, protein, der udskilles i urin ved kræftsygdommen myelomatose. Ved denne forekommer der i blodet et særligt protein (M-komponent), som dannes i de antistofproducerende hvide blodlegemer (plasmaceller). M-komponenter er som andre immunglobuliner opbygget af to lette og to
protein, (1. led efter pneumokokkers C-polysaccharid, som proteinet reagerer med), CRP, protein, som fremkommer i blodet i forøget mængde under akut og kronisk inflammation som et såkaldt akutfase-protein. Den forøgede dannelse af CRP er udløst af forøget dannelse
proteiner, der kan anvendes som lægemidler, fx insulin og væksthormon. Fordelene ved lægemidler fremstillet vha. rekombinant DNA-teknik er, at råvarekilden er konstant, at lægemidlets protein i reglen har samme sammensætning som kroppens eget tilsvarende protein og derfor ikke giver
proteiner. Kornprotein har et relativt lavt højt indhold af svovlholdige aminosyrer, hvorimod indholdet af den essentielle aminosyre lysin er lavt. Omvendt indeholder bælgfrugter relativt meget lysin og lidt af de svovlholdige aminosyrer. Således supplerer proteinet i korn og bælgfrugter hinanden