propanol
Propanol, se propylalkohol.
Propanol, se propylalkohol.
propanol, propan-1-ol, CH3CH2CH2OH, farveløs væske med kp. 97,2 °C. 1-propanol er en alkohol med behagelig og let bedøvende lugt. Den blev i 1853 isoleret ved destillation af fuselolie. 1-propanol anvendes som opløsningsmiddel i industrien, men
propanol og 2-propanol udviser også isomeri. Kæden af carbonatomer i molekylerne er ganske vist ens, men stillingen af OH-gruppen (en såkaldt funtionel gruppe) i molekylerne er forskellig. Stillingsisomeri ses også hos alkenerne, hvor fx 1-buten og 2-buten
propanol). Biologisk dannes acetone i organismen og findes i blod og urin. Når fedtnedbrydningen dominerer, som fx ved langvarig sult eller visse former for ubehandlet diabetes, kan der dannes så meget acetone, at det kan lugtes i udåndingsluften. Tilstanden, som
propanoler, butanoler og især amylalkoholer; blandingen af disse højerekogende stoffer kaldes fuselolie. Ved en anden metode omdannes gasarten ætylen (ethen), H2C=CH2, til alkohol ved reaktion med vand. Reaktionen foregår ved højt tryk, fx 100 atm, og høj temperatur, fx
propanol og isopropanol), fenolerne (fenol, klorfenol, fenylfenol), biguaniderne (klorhexidin), kvaternære ammoniumforbindelser (benzalkoniumklorid, cetrimoniumbromid), peroxiderne (brintoverilte) og tunge metaller (sølv og kviksølv). Stofferne ødelægger mikroorganismerne ved at bindes til, denaturere eller ilte deres proteiner (aldehyder, alkoholer, tunge metaller, hypoklorit, peroxider) eller
Tyskland af Wilhelm Normann (1870-1939) og i Danmark af M.C. Holst (1875-1951). I de følgende år opdagede Paul Sabatier, hvorledes man med brint og passende katalysatorer kunne omdanne carbonoxid til methan, nitrobenzen til anilin og acetone til propanol.
propanol), der anvendes som opløsningsmiddel og til fremstilling af acetone, som blev fremstillet ud fra propylen af Standard Oil of New Jersey i 1920. Propylen absorberes i stærk svovlsyre, hvorved der dannes et sulfat, der kan hydrolyseres til isopropanol. I