propagandistisk
Propagandistisk, (se propagandere), vedr. propaganda.
Propagandistisk, (se propagandere), vedr. propaganda.
propagandistiske agitation mod Versaillestraktaten og Weimarrepublikken gjorde Hitler NSDAP kendt i Bayern, og i 1921 blev han partiets "fører". Hitlers vej mod magten Hitler forsøgte i november 1923 ved det såkaldte Ølstuekup i München at vælte republikken. Men kuppet mislykkedes
propagandistisk rolle, har den siden medvirket til at fremme pluralisme, offentlighed og respekt for individualitet. Litteraturen er af stor betydning for den demokratisering, der forestår som afkoloniseringens andet stadium i Afrika. Samtidig har litteraturen i stigende omfang delt sig mellem
propagandistiske spillefilm blev kun sat ind med nøje definerede formål: som led i antisovjetiske, antipolske, antibritiske og især antisemitiske kampagner. Et melodrama om en uheldbredelig kvindelig sklerosepatient fra det bedre borgerskab skulle berede vejen for eutanasi, de systematiske mord på
propagandistisk karakter, men publikum blev efterhånden kritisk, og fx John Waynes meget propagandistiske The Green Berets (1968, De grønne djævle) om Vietnamkrigen blev ingen succes. 1962-1972 forsøgte den amerikanske regering i en række dokumentarfilm at fremme sine synspunkter vedrørende
frie vers vendte han sig til roman og drama. Hovedværket er romanen Jorden (1953), inspireret af Nassers revolution; den skildrer i et realistisk sprog en landsbys kollektive kamp mod den lokale jordejer. Hans senere værker har undertiden en propagandistisk slagside.
Kunsten blev først og fremmest skabt for kongefamilien og kongens embedsmænd, imperiet til ære, og den er for så vidt en propagandistisk magtkunst. Ingen vil dog bestride, at den har frembragt nogle af de ypperste mesterværker i mesopotamisk kunst overhovedet.
propagandistisk betydning i Sovjetunionen og de kommunistiske lande i Østeuropa. Ved den sovjetiske befrielse af disse lande fra nazisme eller fascisme tog de enkelte kommunistpartier initiativ til dannelse af antifascistiske koalitioner med ikke-kommunistiske partier og grupper. Når disse koalitioner
propagandistisk klassicistisk formsprog. Italienske arkæologer blev inddraget i en brutal frilæggelse af Roms antikke monumenter, bl.a. Capitol og Colosseum, og udstillingsbyen EUR blev anlagt som et stykke velordnet antikinspireret propaganda. Adolf Hitlers tyske nazisme legitimerede sig også nu og da
propagandistisk formål. Indgangssiderne (vest- og østsiden) På altrets forside fremvises mytologiske scener fra Roms grundlæggelse: Til venstre for indgangen ses hunulven med Romulus og Remus, og til højre en offerscene med Æneas. Altrets bagside fremstiller allegoriske scener, som symboliser frugtbarhed