propædeutik
Propædeutik, (af gr. pro- + paideuein undervise, af pais, paidos barn, dreng), propædeutisk undervisning; indføring i en videnskab.
Propædeutik, (af gr. pro- + paideuein undervise, af pais, paidos barn, dreng), propædeutisk undervisning; indføring i en videnskab.
propædeutik, således som denne i et kursus blev foredraget af en af de filosofiske professorer" i fire ugentlige timer i to semestre. Dette fortolkedes ofte således, at filosofisk propædeutik, dvs. indledning til filosofi, skulle omfatte psykologi, logik og filosofihistorie. Den
Propædeutisk, (se propædeutik), indledende; forberedende.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Propædeutik i Grundtræk, 1857, Mathematik og Dialektik. En philosophisk Afhandling, 1859, Forelæsninger over "Philosophisk Propædeutik" fra universitetsårene 1860-61 (1862) og 1861-62 (1863) og sit hovedværk Grundideernes Logik I–II, 1864-66 der skulle have udgjort adskillige bind, men
(Dansk Biografisk Leksikon)
propædeutik hvori han redegjorde for sit af historismen påvirkede historie- og kildesyn, vanskeligt tilgængelige og næppe værdsat af tilhørerne, men fremdraget og forstående fortolket nu i de seneste år hvor en udgivelse er under forberedelse. Selve forelæsningsformen tilfredsstillede vist i
(Dansk Biografisk Leksikon)
Propædeutik, 1843, Speculativ Kosmologie med Grundlag til en speculativ Theologie, 1846, Om den christelige Yttringsfrihed i kirkelig Henseende (Univ. progr. sept, s.å.), Bidrag til at oplyse nogle ontologiske Udtryk i Aristoteles' Metaphysik (Univ. progr. okt. 1848). Et efterladt skrift
(Dansk Biografisk Leksikon)
propædeutik udarbejdede han en lærebog (Psykologi) hvoraf bd. 1 omhandlende bevidsthedslivet i almindelighed og dets fysiologiske grundlag samt sansningen udkom 1934 og bd. 2 om forestillings- og tankelivet i 1950, mens B. aldrig nåede at behandle følelses- og handlingslivet. Selv
(Dansk Biografisk Leksikon)
propædeutik, som førstelærer i hestens ydrelære og – fra 1846 – husdyrbrugsfagene. 1844–46 ledede han undervisningen i hele sygdomslæren og bestyrede den stationære klinik. Fra 1833 holdt han forelæsninger i veterinærfagene for den militære højskoles elever og i en årrække tillige
(Dansk Biografisk Leksikon)
propædeutik under titlen Om Philosophiens Natur og Dele (1. udg. med titlen Indledning til den hele Philosophie, 1805), dels Elementer til Historiens Philosophie I–II. I dette sidste værk anlægger Treschow et udviklingssynspunkt såvel på den levende verden som på
(Dansk Biografisk Leksikon)
propædeutik (til filosofikum). Han lagde meget arbejde heri, og hans kursus blev meget søgt – man har beregnet, at ca. 14 000 studenter gennem årene fulgte det. Som grundlag anvendte han Harald Høffdings Kort Oversigt over den nyere Filosofis Historie, sammes