proklise
Proklise er en grammatisk-fonetisk betegnelse for det forhold, at en ordform, som ikke forekommer selvstændigt, hæftes på begyndelsen af et andet ord, fx fransk j'ai 'jeg har' over for suis-je 'er jeg' med enklise. Ved reduktion mister
Proklise er en grammatisk-fonetisk betegnelse for det forhold, at en ordform, som ikke forekommer selvstændigt, hæftes på begyndelsen af et andet ord, fx fransk j'ai 'jeg har' over for suis-je 'er jeg' med enklise. Ved reduktion mister
ord ofte, så det mister sin stavelseskarakter. Sproghistorisk er enklise af betydning som et forstadium til udviklingen af endelser og dermed ordbøjning. Således er bestemthedsendelsen i dansk mand-en oprindelig et enklitisk pronomen. Læs mere i Den Store Danske proklise
proklise. Uanset vanskelighederne ved en præcis definition udgør ordet en uomgængelig størrelse både for den videnskabelige beskrivelse af sprog på alle niveauer og for den almindelige sprogbruger. Ordet som fonologisk enhed Som udtryksenhed er ordet ofte den centrale størrelse ved
Proklisis, se proklise.