programmeringssprog
Programmeringssprog, se program.
Programmeringssprog, se program.
programmeringssprog; de er snarere meget fleksible programpakker, hvis funktion styres af inddata, der har karakter af kommandoer (et eksempel er SPSS, Statistical Package for the Social Sciences). Introduktionen af den personlige computer har øget behovet for programmeringssprog på meget højt
programmeringssprog med stor betydning for udviklingen af senere programmeringssprog, særligt de såkaldte funktionelle programmeringssprog. LISP blev skabt i 1958 af en forskergruppe ved MIT i Boston under ledelse af matematikeren John McCarthy (1927-2011) til forskning i kunstig intelligens. Sprogets
Programmeringssprog Dette delområde handler om notationsformer for algoritmer og data samt om oversættelse fra programmeringssprog på højt niveau til maskinsprog. Sproglige begreber som grammatik og syntaks spiller en stor rolle, men der sættes også fokus på semantik, på hvad elementerne
programmeringssprog. Syntaks og semantik Et programmeringssprogs syntaks er den korrekte notation af de enkelte bestanddele i et program, skrevet i vedkommende sprog, og semantikken er meningen med de forskellige syntaktiske konstruktioner. Læs mere om programmeringssprogs syntaks og semantik. Programudvikling Udviklingen
programmeringssprog, udviklet 1957-68. Algolfamilien omfatter sprog som Algol 58, Mad, Neliac, Jovial, Algol 60 og Algol 68. Algol er resultatet af et samarbejde mellem europæiske og amerikanske forskere med det mål at skabe et internationalt programmeringssprog til beskrivelse af
programmeringssprog udviklet i 1969-73 ved Bell Laboratories i USA samtidig med operativsystemet UNIX, der for store deles vedkommende er programmeret i C. Sproget gør udstrakt brug af programbiblioteker, og kernen er så lille, at selv meget små computere kan
programmeringssprogets syntaks), som fastlægger, hvilke programmer der er lovlige. Et program er således i sin helhed et ord i det formelle sprog, der bestemmes af programmeringssprogets syntaks. Når formelle sprog anvendes i forbindelse med computere, ønsker man naturligvis, at grammatikken
programmeringssprog har derimod vist sig at være et vanskeligere problem. Man falder ofte tilbage på anvendelsen af naturligt sprog, oftest engelsk, når semantikken i et programmeringssprog skal defineres. Ulempen er, at almindelig prosa er tvetydig, så forskellige læsere ofte får
programmeringssprog, der blev udviklet 1975-80 af forsvarsministeriet i USA for at opnå reduktion af omkostninger til udvikling og vedligeholdelse af programmel. Sproget er opkaldt efter Ada Augusta Lovelace, og dets udformning er resultatet af en international designkonkurrence. I sin