profan
Profan, 1) som ikke har med religion at gøre; verdslig. 2) respektløs, blasfemisk.
Profan, 1) som ikke har med religion at gøre; verdslig. 2) respektløs, blasfemisk.
profan del; den sakrale tempelarkitektur har fået størst betydning for eftertiden, idet den har påvirket europæisk arkitektur frem til nutiden. Græsk arkitektur kan inddeles i tre geografiske områder: det græske moderland, det østgræske eller joniske område og det vestgræske område
profan (af latin pro fanum 'foran helligdommen', dvs. ikke-indviet, verdslig). Med den dobbelte betydning, udskilt og indviet, henviser begrebet hellig dels til menneskelige samfund, fx et helligsted, dels til den hinsidige magt, som de implicerede ved sig afhængige af
profan kunst, bl.a. vægmalerier på Åbo Slot (ca. 1530), og indskrænkede kirkekunsten væsentligt; kalkmalerierne fra 1560 i forenklet renæssancestil i Isokyrö (Storkyro) Kirke er på flere måder en særpræget undtagelse. Med højadelens bestillinger på gravmonumenter, prædikestole (fx i Åbo Domkirke
profan del; den sakrale tempelarkitektur har fået størst betydning for eftertiden, idet den har påvirket europæisk arkitektur frem til nutiden. Læs mere om arkitektur i oldtidens Grækenland. Billedkunst Den egentlige græske kunsts begyndelse regnes fra tiden umiddelbart efter 1100 f.Kr
profan kritik af en kærlighedsløs og dødsdømt civilisation. Millers anden større roman fra pariserårene, Tropic of Capricorn (1939, dansk titel Stenbukkens vendekreds, 1955), er et farvel til Amerika, et bittert opgør med hans immigrationsopvækst i New York, hans tilfældige, sjælsødelæggende
stor betydning som en af de første, der raderede efter våbenskjold; hans ornamentstik blev anvendt som forlæg for kirkelig og profan interiørarkitektur. Hopfers to sønner, Lambert og Hieronymus (data ubekendte), blev især kendt som kopister af bl.a. Albrecht Dürers grafik.
profan del for menigheden. Oprindelsen er det såkaldte templon, en slags korskranke af marmorplader med relieffer og tre døråbninger flankeret af søjler, mellem hvilke der hang gardiner. I slutningen af 1000-tallet satte man ikoner ind mellem templons vægge. Fra
profan tid. Det var af stor samfundsmæssig betydning at vide, hvornår der måtte holdes folkeforsamling, rettergang m.m., og til det formål brugte kalenderen et system af betegnelser ved de enkelte dage, som angav deres karakter i forhold til sakralvæsenet. Imidlertid
profan sammenhæng i de tidligste indskrifter tyder ikke på, at de primært skulle være skabt som et særligt kultisk eller magisk skriftsystem. Runerne havde navne hentet fra det almindelige ordforråd. De begyndte med den lyd, runen betegnede, og synes at