pragmatisk historieskrivning
Pragmatisk historieskrivning, (se pragmatisk), fremstilling af historien som en række årsager og virkninger (modsat annalistisk historieskrivning, annalistisk).
Pragmatisk historieskrivning, (se pragmatisk), fremstilling af historien som en række årsager og virkninger (modsat annalistisk historieskrivning, annalistisk).
pragmatiske historieskrivning og senere for renæssancens historikere og statstænkere. Den græske historiker Polybios, som levede i Rom i 100-t., skrev i den pragmatiske tradition om Roms vej til verdensherredømmet. Romerne lærte genren af grækerne, og forfattere som Sallust, Livius
Annalistisk, (se annal), vedr. annaler; årbogsagtig; det modsatte af pragmatisk historieskrivning.
pragmatiske kræfter stod for, ledet af arbejderlederen David Ben-Gurion, senere Israels første ministerpræsident. Den militante kurs En mere militant kurs repræsenterede den gruppe, som i 1935 under ledelse af Vladimir Jabotinsky brød med WZO. Gruppen krævede en revision af forholdet til den britiske mandatadministration i Palæstina og fastholdt kravet
(Dansk Biografisk Leksikon)
historieskrivning i stor stil og om nationalitetsideen i dens udvikling som historikerens hovedemne. Tidligere havde S. ikke været upåvirket af den belærende, pragmatiske historieskrivning. Han havde vist usminket sympati for borgerskabets og bondestandens frihedskamp, således endnu i afhandlingen Bondekrigen under
(Dansk Biografisk Leksikon)
pragmatisk" historie som F. havde lært hos Kr. Erslev: fuldstændig fremlæggelse af materialet, udtømmende behandling i fremstillingen. Værket er det største projekt i genren officiel historieskrivning der nogensinde er realiseret i Danmark. Det var fra F.s side tænkt som den
(Dansk Biografisk Leksikon)
Arild Huitfeldt, 11.9.1546-16.12.1609, rigens kansler, historiker. Født på Bergenhus, død på Herlufsholm, begravet sst. Arvid var familienavn i H.s mødrene slægt og således skrev han sig i sin ungdom; senere fremtræder navneformen Arild der blev den vanlige form fra