præskriptiv
Præskriptiv, (af lat. præscriptivus), som foreskriver en regel; normativ.
Præskriptiv, (af lat. præscriptivus), som foreskriver en regel; normativ.
præskriptive. Det vil sige, at de er handlingsvejledende og kan dermed være foreskrivende for en bestemt adfærd. Det afgørende her er altså ikke hvorvidt udsagnet er rigtig eller forkert, men accepten (igen en holdning eller attitude) af udsagnets vejledende karakter
præskriptive udsagn). Disse udsagn om, at noget bør være tilfældet, kan aldrig udledes af deskriptive, som udtrykker, at noget er tilfældet. Kilden til moralsk vurdering er derimod følelsen, idet den moralske billigelse opleves som en følelse af lyst opstået ved
Deskriptiv betyder beskrivende. Ordet bruges om nøgterne beskrivelser af fakta. At en fremstilling er deskriptiv er et ideal inden for videnskab. Modsætninger til deskriptiv findes i begreberne præskriptiv og normativ.
præskriptive (foreskrivende) sætninger, fx ”Vend dig om”. Inden for etikken er det omstridt, om moralske udsagn som ”Det er forkert at stjæle” har et kognitivt indhold (kognitivisme), snarere skal forstås som udtryk for følelser eller holdninger (emotivisme) eller som opfordringer
samme måde som imperativer) har en præskriptiv mening, dvs. at de foreskriver en bestemt adfærd eller er handlingsvejledende. Derfor er moralske diskussioner ifølge ham rationelle, idet man kan følge den gyldne regel for handling; i emotivismen hævdes det modsatte synspunkt.
præskriptiv mening, dvs. at de skal opfattes som universelle forskrifter. Til forskel fra Kant, der i sin lære om det kategoriske imperativ mener, at det ud fra dette er muligt at opstille moralske regler for menneskelig handling, afviser Hare, at