præriehunde
er en slægt af jordlevende og gravende egern. Der kendes fem arter, som er udbredt fra det allersydligste Canada i nord til San Luis Potosí, Mexico, i syd. De lever på åbne græsstepper (prærie) i større eller mindre kolonier, som
er en slægt af jordlevende og gravende egern. Der kendes fem arter, som er udbredt fra det allersydligste Canada i nord til San Luis Potosí, Mexico, i syd. De lever på åbne græsstepper (prærie) i større eller mindre kolonier, som
Præriehunde (Cynomys) lever i kolonier på prærierne i det vestlige USA. Det er op til 30 cm store dyr med en hale på 10 cm. Kolonierne kan ses på lang afstand pga. den kegleformede tue af jord, der omgiver indgangshullerne
præriehunden, forsvandt fra store områder pga. opdyrkning af prærien og direkte bekæmpelse. I 1981 var der kun én kendt koloni tilbage af sortfodet ilder, men ved en målrettet indsats er det sandsynligvis lykkedes at sikre artens overlevelse. Tigerilder (Vormela peregusna
præriehund, lever også i kolonier, ofte med social rangorden. Fordele ved kolonidannelsen er bl.a. øget vagtsomhed over for fjender. Man kan også bruge betegnelsen koloni om visse midlertidige grupperinger af dyrearter, fx rene eller artsblandede ynglekolonier af fugle, samt om
præriehunde. Der kendes følgende slægter af siseler: Callospermophilus med tre arter Ictidomys med tre arter Notocitellus med to arter Otospermophilus med tre arter Poliocitellus med én art Spermophilus med 15 arter Urocitellus med 12 arter Xerospermophilus med fire arter. Slægten