prærie
Prærie, vegetationstype i Nordamerika, se stepper.
Prærie, vegetationstype i Nordamerika, se stepper.
Det lille hus på prærien, se Laura Ingalls Wilder.
prærien. I det vestlige, mere tørre område holdt spredte jægerfolk såsom apacher til. Jægerfolkene boede i små, koniske telte, tipier, havde hunde som trækdyr og drev handel med de fastboende grupper. Med den europæiske kolonisering ændredes billedet. Den præriekultur, som
prærie i syd. De øvrige områder er næsten mennesketomme og optages af nåleskove og søer, i nord af tundra og lavtliggende sumpområder ved Hudson Bay. De fleste floder er bifloder til Churchill og Nelson River, der begge har udløb i
prærie, der falder jævnt fra ca. 1200 m ved foden af bjergene til ca. 600 m i øst. I bjergene udspringer bl.a. Missouri River, der er stærkt reguleret på sin vej tværs over prærien. Reguleringerne igangsattes efter tørkekatastrofer i 1920'erne
kraft af sin centrale beliggenhed ved Missouri River midt på prærien er Bismarck blevet markedsby for et stort opland (korn, kvæg, kul, olie). Iøjnefaldende i det flade og ensformige bylandskab er den 19 etager høje parlamentsbygning, "Præriens Skyskraber", fra 1932.
prærie i øst (ca. 2/5 af arealet) og bjergkæderne og de højtliggende plateauer i vest. Prærien domineres af mekaniserede kunstvandingsbrug (hvede, majs, sukkerroer, lucerne), mens bjergområderne dækkes af skove, iblandet græsgange og dyrkede felter. Højeste punkt er Mt. Elbert (4399 meter
prærie, hvor de holdt store hesteflokke og drev handel og jagt på bison. Fra plateaulandet ved Rocky Mountains trængte comanche omkring år 1700 sydover på prærien, idet de efter 1786 allierede sig med spanierne i New Mexico og med kiowa
prærien i det vestlige Nordamerika fra Canada i nord til Mexico i syd. Før europæernes ankomst var gaffelbukken næst efter bisonen det talrigeste klovdyr på den amerikanske prærie. Hensynsløs jagt og konkurrence fra tamkvæg og får decimerede bestanden, så der
prærie, men har været tæt på at uddø, da dens vigtigste fødeemne, præriehunden, forsvandt fra store områder pga. opdyrkning af prærien og direkte bekæmpelse. I 1981 var der kun én kendt koloni tilbage af sortfodet ilder, men ved en målrettet