præklusion – økonomisk begreb
Præklusion er ophør af en fordring, som kreditor ikke har anmeldt inden en bestemt frist, der er fastsat ved et proklama.
Præklusion er ophør af en fordring, som kreditor ikke har anmeldt inden en bestemt frist, der er fastsat ved et proklama.
Præklusion, (af lat. praeclusio, af praecludere 'lukke, spærre', af præ- og cludere, claudere 'lukke'), er i civile retssager den begrænsning i eller bortfald af en parts adgang til at udvide sine påstande eller fremsætte nye anbringender, dvs. søgsmålsgrunde og indsigelser
præklusion": En ret kan ophøre ved præklusion, hvis retten ikke gøres gældende rettidigt fx en kreditors krav, når der indrykkes et præklusivt proklama i et dødsbo. Hvis modfordringen er bortfaldet, er modregning udelukket. Modregning giver anledning til særlige problemer, når
præklusion) i parternes adgang til at fremkomme med nyt processtof: De kan herefter ikke udvide nedlagte påstande, føre nye beviser eller fremsætte nye anbringender (dvs. de retlige og faktiske grunde, som de anfører til støtte for deres påstande). I dansk
præklusion, dvs. at kreditors krav ophører, mens et proklama, der udstedes af et konkursbo, ikke har denne retsvirkning. Dødsboer Ved proklama i forbindelse med et dødsbo indkaldes en afdød persons kreditorer i Statstidende. Udstedelse af proklama er obligatorisk i alle
Prækludere, (af lat. præcludere lukke, spærre, af præ- + cludere, claudere lukke i), foretage en præklusion.
den præklusion, der indtræder ved forberedelsens afslutning, medfører skriftvekslingen en afgrænsning af de spørgsmål, der skal behandles, og parterne er som udgangspunkt bundet heraf, således at andre spørgsmål som hovedregel ikke kan inddrages under hovedforhandlingen. Se også dispositionsmaksime og forhandlingsmaksimen.