postglacial
Postglacial, (lat. post- + glacial), inden for geologi fra tiden efter istiden.
Postglacial, (lat. post- + glacial), inden for geologi fra tiden efter istiden.
på hedeslettesand, afsat af istidens smeltevandsfloder og de yngre ferskvandsaflejringer i vore ådale. Endvidere er det jorder udviklet på de sen- og postglaciale marine aflejringer i landets nordøstlige dele samt på tidevandsaflejringerne langs den sydlige del af Vestkysten. Se jordklassifikation.
for Jordens yngste sedimenter aflejret efter den bibelske syndflod (diluvium). I dansk kvartærgeologi omfattede begrebet tidligere alle postglaciale sedimenter. I moderne fagsprog er alluvium sedimenter aflejret af strømmende vand, som det fx kendes fra den sedimentologiske og geomorfologiske betegnelse alluvialkegle.
linje fra Nissum Fjord til det nordlige Falster. Den postglaciale vegetationsudvikling indledtes med en lys pionerskov, som efterfulgtes af en tæt, mørk urskov. Ved menneskets indgreb opstod kulturlandskabet. Læs mere i Den Store Danske Danmark det danske landskabs dannelse geologi
postglaciale tundravegetation, bl.a. i Danmark, hvorfra den forsvandt, da klimaet blev varmere. Nogle former for disjunkt udbredelse er så almindelige, at de har fået egne navne. Amfiatlantisk udbredelse er forekomst på begge sider af Atlanterhavet og ses fx hos mange
postglaciale havaflejringer. Ved sydgrænsen mod Skåne ligger højdedraget Hallandsåsen med landskabets højeste punkt, Högalteknall (226 m). Skoven dækker 53 % af arealet, det opdyrkede land 22 %. Fra Varberg og nordpå når klippelandskabet ud til kysten og danner skærgård. Kysten længere mod
postglaciale varmetid (se Atlantisk tid) fandtes almindelig hornnød (Trapa natans) i moser i Danmark, og i Sydsverige kunne man finde den indtil begyndelsen af 1900-tallet. Den kræver dog varme somre og findes ikke længere i Skandinavien. Hornnød dyrkes i
ferskvandsaflejringer fra Senglacialtiden. Allersydligst skærer klinten den postglaciale stenalderhavslette, og profilet består af mørkfarvet sand og gytje med mange snegle- og muslingeskaller. Den nordligste del af klinten blev fredet 1948 og 1965. Læs mere i Den Store Danske Rubjerg Knude
postglacial dannelse opstået i tidligere nedisningsområder ved forvitring af moræneaflejringernes jernholdige mineraler. Den egentlige myremalm forekommer i Norge, Sverige og Finland, hvor den danner løse, pulverformige aflejringer lige under overfladen i moser og enge. I Trøndelag og Oppland findes malmen
men kendes fra fossilfund også i Europa og Asien. I Skandinavien har en del plante- og insektarter, der ellers er knyttet til fjeldkæden, reliktforekomster i åben, steppeagtig alvarvegetation på Öland og Gotland, hvor de sandsynligvis har overlevet fra postglacial tid.