positivt tal
positivt tal er et tal større end 0. Inden for de positive (rationale eller reelle) tal kan man frit addere, multiplicere og dividere, men subtraktion er ikke altid mulig: "2−5, det kan man ikke". Det klares ved at supplere
positivt tal er et tal større end 0. Inden for de positive (rationale eller reelle) tal kan man frit addere, multiplicere og dividere, men subtraktion er ikke altid mulig: "2−5, det kan man ikke". Det klares ved at supplere
positivt tal \(a\) har en positiv kvadratrod \(\sqrt{a}\) og en negativ kvadratrod \(-\sqrt{a}\). Fx har tallet \(9\) kvadratrødderne \(\pm 3\). Et negativt tal har ingen reelle kvadratrødder \(b\), da \(b^2\) altid er et positivt tal. Siden 1500-t
tal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv. De første primtal er 2, 3, 5, 7, 11, ... . Da ethvert helt tal entydigt kan skrives som et produkt af primtal (se
positive tal ν er et eksempel på en kritisk eksponent. I den ordnede tilstand under den kritiske temperatur beskrives graden af orden vha. en ordensparameterM. I et magnetisk system kan ordensparameteren være antallet af magnetiske momenter, der peger "op", minus
tal. Ethvert hovedidealområde er en Dedekind-ring. R kaldes faktoriel, når ethvert element a ≠ 0 entydigt (på nær rækkefølge og multiplikation med invertible elementer) kan skrives som produkt af irreducible elementer. Et helt, positivt tal er irreducibelt, netop hvis det
tal. Således blev fx tallet 1 skrevet med I, tallet 5 med V og tallet 10 med X. Bogstaverne i talsystemet blev efter enkle regler sammensat til at symbolisere positive, hele tal. Romertallene anvender et bogstav som symbol for hver
tal, hele positive tal eller tallene \(0, 1, 2, ..., n\)), siges \(F_V\) at være diskret. Hvis \(V\) har en diskret fordelingsfunktion, og \(p_V(y) = P(V = y)\) er den diskrete tæthedsfunktion for \(V\), kan \(F_V(x)\) beregnes
tal alle har samme, større kardinaltal ℵ. Se også p-adisk tal. Historie Den historiske udvikling af talbegrebet har ikke fulgt de successive udvidelser ovenfor, specielt er negative tal en sen tilføjelse. Første skridt videre fra naturlige tal var således positive
positivt tal, er potensfunktionen defineret for alle reelle- og komplekse værdier af den variable \(x\). Potensfunktionen er lige eller ulige, når \(n\) er lige eller ulige. Når \(n=0\), defineres \(x^0 = 1\) for alle \(x\). Når eksponenten er et
tal på linje med de negative heltal, ..., -3, -2 og -1, og de tilsvarende positive heltal (kaldet de naturlige tal) 1, 2, 3, ...; tallet nul selv betragtes hverken som et negativt eller et positivt tal. Nuls oprindelse Et skilletegn brugtes