pompejanske stilarter
Pompejanske stilarter, fire retninger i antikkens romerske vægmaleri, der kendes fra bl.a. Pompeji. Læs mere om billedkunst i Romerriget her.
Pompejanske stilarter, fire retninger i antikkens romerske vægmaleri, der kendes fra bl.a. Pompeji. Læs mere om billedkunst i Romerriget her.
pompejanske stilarter. Første pompejanske stil efterligner kvadermurværk, plastisk modelleret i vægstuk og bemalet, ofte som efterligning af kostbare stenarter; stilen var udbredt i Middelhavsområdet fra 100-t. til ca. 80 f.Kr. og kendes bl.a. også fra privathuse på den græske
pompejanske stilart. Vægmalerierne forestiller en indhegnet, frodig have med blomstrende frugttræer, planter og fugle under en blå himmel. De er udstillet på Museo Nazionale Romano (Palazzo Massimo). Ved udgravninger i 1860’erne fandt man bl.a. Augustusstatuen fra Primaporta, som nu
(Trap Danmark)
pompejansk stil. Med denne blanding af stiltræk og arkitekturmotiver fra mange stilarter og tidsperioder samt med sin fortælleglæde og symbolik er Thorvaldsens Museum et meget markant og prestigebetonet eksempel på overgangen i dansk arkitektur fra senklassicisme til historicisme. Til gengæld
(Trap Danmark)
stilarter, alt afhængig af den stemning de skulle vække. Dette ses i de meget forskelligt udsmykkede sale herunder den senklassicistiske Alexandersal, den pompejanske havestue med bemalinger af C. Løffler, bibliotekets bemalede, oprindelige reoler samt i tårnets gotiserede interiør med spidsbuer
(Trap Danmark)
pompejanske bemalinger, der fortæller om 1800-tallets sværmeri for historisk prægede udsmykninger. Dette er ligeledes tilfældet i salen i vestre sidehus, der er udsmykket med malede dekorationer af senklassicistisk karakter, herunder de bemalede pilastre og medaljoner med forskellige græske hoveder i profil. I midten af 1800-tallet prægede tidens historicistiske
(Trap Danmark)
pompejansk arkitektur. Gau forklarede ham Pompeji og den polykrome antik, men opfordrede samtidig til uafhængighed af stilarterne og til skabelse af eget formsprog. Med ansættelsen hos kgl. bygningsinspektør og hofbygmester J.H. Koch i 1824 lærte B. senklassicismen. Meget tyder i øvrigt på, at Koch havde overset B.s kunstneriske evner, idet
(Trap Danmark)
stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. De klassicistiske træk i forhuset ses bl.a. i gadefacadens taktfaste komposition med markeret refendfuget underetage, vinduesindfatninger, frontoner og gesimser. Facadens taktfaste vinduessætning med korspostvinduer med todelte
(Trap Danmark)
pompejansk rumudsmykning. Det kompakte rumforløb med høje og lyse stuer, brystpaneler og dekorerede lofter er gennemgående for begge etager. Med undtagelse af et nyere køkken, er den oprindelige rumindelingen opretholdt, og alle bygningsdetaljer med gulv, paneler og loftudsmykning er intakt. Gulvene er dels parketgulve, dels plankegulve. Væggene er de fleste
(Trap Danmark)
infobox Borgergade 144 ligger på Borgergade 144 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration. Bygningshistorie Byen, som i kilderne slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager