pompadour
er et kraftigt og blomstret silkestof eller en dametaske fremstillet i dette stof.
er et kraftigt og blomstret silkestof eller en dametaske fremstillet i dette stof.
Pompadour fik væsentlig indflydelse på kongen ved at anbefale personer til vigtige poster. For eksempel blev hendes yngre broder Abel Poisson de Vandières, marquis de Marigny (1727-1781) direktør for kongens bygninger i tidsrummet 1751-1773. Madame de Pompadour blev
Pompadour i 1756 på Manufacture Royal de Sèvres. Sherman skabte billeder af sig selv som Madame de Pompadour, og billederne blev efterfølgende overført til porcelæn gennem en kompleks proces med mange lags silketryk og malet hos Ancienne Manufacture Royale. Også
Pompadour. 1752-55 var han ambassadør i Venedig, og før han blev udnævnt til fransk udenrigsminister i 1757, forhandlede han med Østrig om den alliance, der udmøntede sig i Versaillestraktaten 1756. Hermed blev Frankrig involveret i Den Preussiske Syvårskrig 1756-63. Efter
pompadour, opkaldt efter Ludvig 15.s elskerinde Madame de Pompadour, var på mode både sidst i 1700-t. og i tiden efter 1900. Håndtasker af skind i mange former og farver hører 1900-t. til. I dag indgår håndtasker i
le déluge er et fransk udtryk for 'efter os (kommer) syndfloden'. Udtrykket tilskrives snart den ene af Ludvig 15.s elskerinder, Jeanne Antoinette Poisson de Pompadour, snart den anden, comtesse du Barry. Læs mere i Den Store Danske déluge syndflod
Pompadour. Efter kongens død i 1774 forvistes hun fra hoffet og tog ophold på sit slot i Louveciennes ved Marly, hvorfra hun i 1792 flygtede til England. Letsindigt tog hun året efter tilbage til sit slot, hvor hun blev arresteret
Pompadour, siden for Madame du Barry (1743-93) og blev ved hoffet i Versailles den sene rokokos store portrætmaler, kendt for bl.a. sine charmerende skildringer af børn. Sønnen Jean-Germain Drouais (1763-88) modtog sin første undervisning i faderens atelier
G.M. Oppenordt; nogle af dem blev nyindrettet af Charles Percier og P.F.L. Fontaine i 1805. Palæet har haft berømte ejere og beboere fra Madame Pompadour til Napoleon samt kejser Aleksander 1. Læs mere i Den Store Danske Frankrig – arkitektur Paris
Pompadour, ledede 1757-66 skulpturværkstedet på porcelænsfabrikkerne i Sèvres uden for Paris og udførte en lang række skulpturer til Saint-Roch-kirken i Paris. Katarina 2. af Rusland kaldte ham i 1766 til Sankt Petersborg, hvor udførelsen af en rytterstatue