polymerisere
Polymerisere, danne polymerer, se polymerisation.
Polymerisere, danne polymerer, se polymerisation.
polymeriseres alle de mængdemæssigt vigtige monomerer af olefintypen (ætylen, vinylklorid, styren og propylen) og af dientypen (fx isopren, kloropren og butadien) ved en additionsproces. Men også monomerer uden dobbeltbindinger, fx epoxy, isocyanat, laktamer og laktoner, kan polymeriseres ved addition. Industriel
polymerisere med andre stoffer, fx styren og butadien, og det er råstof for fremstilling af et antal kommercielt betydningsfulde polymerer, hvoraf akrylfibre (fx Orlon), ABS-plast, styren-akrylonitril polymer og nitrilgummi er de vigtigste. Akrylonitril er giftigt og kræftfremkaldende. Se
polymeriseret mellemprodukt, der først i slutanvendelsen færdighærdes ved varmebehandling og tilsætning af syre. Carbamidharpiks er i uhærdet tilstand vandopløselig, hvilket frembyder fordele i mange anvendelser. Fremstilling og anvendelse må udføres under hensyntagen til, at formaldehyd er et giftigt, slimhindeirriterende og
polymeriseres hurtigt til cyanursyre, H3O3C3N3, og det højpolymere stof cyamelid, der begge er tungtopløselige i vand. Cyansyre har en isomer form, HCNO, den eksplosive fulminsyre, knaldsyre, der bedst kendes i form af kviksølv(II)fulminat, Hg(CNO)2, der en
polymeriseres. Herefter kan vævet skæres i ganske tynde snit (40-70 nm) med specielle glas- eller diamantknive i en ultramikrotom. For at give de biologiske strukturer tilstrækkelig elektronspredende evne er det nødvendigt at forbehandle vævet og/eller at efterbehandle (kontrastere) snittet
polymeriseres, bindes til eller indesluttes i et inaktivt bæremedium. Kunsten ved denne proces består i at bevare enzymets aktivitet. Den største anvendelse af et immobiliseret enzym er den ovenfor nævnte fruktosefremstilling med glukoseisomerase. Sikkerhedsforhold ved enzymer Da enzymer er proteiner
polymeriserer de under dannelse af et tredimensionalt molekylært netværk. Hærdet epoxyharpiks udmærker sig ved høj mekanisk styrke, lav elektrisk ledningsevne, god vejr- og kemikaliebestandighed og god vedhæftning. Materialet har derfor fundet anvendelse til talrige formål, især til overfladebelægning, fremstilling af
polymeriseres til nylon-6. Beckmann-termometer (1888), der kan aflæses med en tusindedel grads nøjagtighed og anvendes ved bestemmelse af molekylers relative masse. Beckmann-blanding (1889) er en mættet opløsning af kaliumdichromat i stærk svovlsyre; benyttes ved oxidation, fx af
en let oxiderbar, farveløs væske med kogepunkt 34,1 °C. Isopren har den kemiske formel C5H8 og dannes fra naturgummi ved pyrolyse og kan polymeriseres til naturgummi. Mange andre naturstoffer, hvor de vigtigste er terpenerne, kan tænkes opbygget af isoprenenheder.