polyhistor
En polyhistor er en person, som har stor viden inden for mange områder. Læs mere i Den Store Danske panhistor polyhistori
En polyhistor er en person, som har stor viden inden for mange områder. Læs mere i Den Store Danske panhistor polyhistori
Abu al-Faraj var en syrisk biskop og polyhistor af jødisk afstamning. Han er også kendt som Bar-Hebræus.
polyhistor. Kircher blev i 1629 i Würzburg udnævnt til professor i filosofi, matematik og orientalske sprog. Pga. Trediveårskrigen flygtede han i 1631 til Avignon og senere til Rom. Han studerede de egyptiske hieroglyffer, men tolkede dem fejlagtigt som en allegorisk
polyhistor; den jakobitiske kirkes berømteste forfatter. Barhebræus var søn af en læge af jødisk afstamning; navnet Barhebræus er en blanding af hebraisk og latin og betyder 'hebræer-søn'. Efter at være blevet undervist i lægevidenskaben blev han 20 år gammel
polyhistor. De l'Écluse var den første, som bragte blomsterløg til Holland. Løgene havde han skaffet under sin 14 års ansættelse i Wien, hvortil de var blevet bragt fra deres naturlige voksested i Mellemøsten. Han udgav i 1601 Rariorum plantarum
polyhistor. Han blev født i en fattig familie og fik ikke nogen formel uddannelse. Alligevel opnåede han ved selvstudie at tilegne sig og skrive om emner som filosofi, lingvistik, fonetik, matematik, astronomi og geografi. Dai Zhen er dog først og
polyhistoren og filosoffen Michael Psellos, som genoplivede interessen for Platon. Den antikke arv blev genopdaget og systematiseret i antologier og encyklopædier, fx i Anthologia Palatina og leksikonnet Suda; Symeon Metafrastes samlede helgenlegender i en stor antologi. Af teologiske forfattere kan
i Cambridge. 1950-1967 var han professor i mechanical engineering på MIT i USA. Orowan var en moderne polyhistor, en inspirerende forelæser og en genial modelbygger. Han modtog mange udmærkelser, bl.a. Paul Bergsøe-Medaljen fra Dansk Metallurgisk Selskab i 1973.
polyhistoren Ole Borchs latinske rejsedagbog, Itinerarium 1660-65 (1983). Under rejsen til videnskabelige centre i Holland, England, Frankrig, Italien og Tyskland traf Borch førstemænd inden for filologi, botanik, kemi, alkymi og medicin. Dagbogen emmer af fryd ved de detaljeret beskrevne
polyhistor, latinist med interesse for efterkrigstids-modernismen. I det voksende og efterhånden fløjdelte dansk- og litteraturfag samlede han dog ikke i samme grad som sine professorkolleger yngre forskere omkring sig. Med sin position og form fremstod han også som repræsentant