plutonisk
Plutonisk, inden for geologi dannet af smeltet magma, der i tidligere jordperioder er brudt frem af Jordens indre; det modsatte af neptunisk. Se også plutoniske bjergarter.
Plutonisk, inden for geologi dannet af smeltet magma, der i tidligere jordperioder er brudt frem af Jordens indre; det modsatte af neptunisk. Se også plutoniske bjergarter.
plutoniske bjergarter. Klassifikation Klassifikation og navngivning af vulkanske og plutoniske magmabjergarter kan foretages på flere måder. Den enkleste er at gøre det ved hjælp af bjergartsdannende mineraler og disses indbyrdes mængdeforhold målt som rumfangsprocenter. Man kalder dette for den modale
Plutoniske bjergarter, (1. ord af ty. plutonisch, efter Pluton), bjergarter, der er dannet ved størkning af magma så dybt under jordoverfladen, at de er blevet kornede eller grovkornede.
plutoniske bjergarter. Vulkanske bjergarter dannes, når magmaer størkner hurtigt på eller nær jordoverfladen, dvs. ved lavt tryk. De er finkornede eller tætte og kan indeholde glas. Plutoniske bjergarter er størknet langsomt i større dybde og er fin- til grovkornede. Den
plutoniske bjergarter (dybbjergarter, intrusive bjergarter). Vulkanske bjergarter dannes, når magmaer størkner hurtigt på eller nær jordoverfladen som fx lava; de er finkornede eller tætte og kan indeholde glas (se vulkansk glas). Plutoniske bjergarter er størknet langsomt i større dybde og
plutoniske, vulkanske og metamorfe bjergarter og i en vis udstrækning anvendes i den keramiske industri. Hårdheden er 6, og massefylden 2,62-2,76 g/cm3. Den kemiske sammensætning varierer mellem albit (Ab100), NaAlSi3O8, og anorthit (An100), CaAl2Si2O8, hvorfor serien kemisk
Pluton, (af ty. Pluton, tilbagedannelse fra plutonisch, se plutoniske bjergarter), geologisk udtryk for et stort, relativt tykt magmatisk legeme, som består af plutoniske bjergarter og har skarp kontakt til sidestenen.
plutoniske bjergarter. Mindst 5000 km3 basaltiske og andesitiske udbrudsprodukter er slynget ud fra øbuens 80 aktive stratovulkaner gennem de sidste 2-3 mio. år. Den østlige del af Aleuterne til og med øen Unimak befinder sig på kontinentalskorpe, mens den
Dominerer indholdet af kalifeldspat over albit, betegnes sammenvoksningen perthit, og er albit dominerende, kaldes sammenvoksningen antiperthit. Alkalifeldspat er et hovedmineral i plutoniske, vulkanske og metamorfe bjergarter som fx granit, rhyolit og gnejs. Læs mere i Den Store Danske feldspat kalifeldspat
plutoniske bjergarter med et areal, der er større end 100 km2 (intrusioner med et mindre areal betegnes stocks). Batholither findes fx som aflange legemer, der kan måle mere end 1000×200 km i de centrale dele af Jordens orogene bælter