plukhugst
Plukhugst, fældning af enkelttræer eller grupper af træer, hvorefter området forynges gennem opvækst af selvsåede planter.
Plukhugst, fældning af enkelttræer eller grupper af træer, hvorefter området forynges gennem opvækst af selvsåede planter.
plukhugst gradvis forvandles til uensaldrende bevoksninger. Ved plukhugstdrift undgås drastiske indgreb, som fx renafdrift, hvilket er en fordel i værnskov, fx på erosionsfølsomt terræn og hos småskovejere, der ønsker et jævnt udbytte fra et lille stykke skov. Plukhugstdrift ses derfor
plukhugst. Etableres der mange og/eller store foryngelsesgrupper, der snart smelter sammen, nærmer driftsformen sig regelmæssig skærmforyngelse. Ordnet plukhugst. Herved sker hugstindgreb i princippet på enkelttræniveau, dvs. at enkelttræet udgør driftsenheden, modsat de fleste andre skovdyrkningssystemer, hvor bevoksningen udgør driftsenheden. Det
plukhugst af sjældne og værdifulde træer eller ryddet til opdyrkning. Det forsøges at redde de meget artsrige tropeskove, dels ved fredning, dels ved påbud om hensigtsmæssig hugst. Tropisk træ, og især hardwood, fx teak og palisander, er stadig en vigtig
plukhugst, til helt urørt skov og til græsning i dele af de gamle stutterikobler. Gribskov omtales første gang i midten af 1200-t. som kongelig ejendom, og egnens stednavne antyder, at området blev bebygget i løbet af tidlig middelalder med
Rådmandshave, delvis fredet løvskov vest for Næstved. Skoven (57 ha), der blev fredet i 1947, hører under Herlufsholm. Her findes naturskov samt partier, der drives med plukhugst. Desuden er der ellesumpe og en plantage med mange arter af nåletræer.
(Trap Danmark)
plukhugst og stævning. Ved plukhugsten fjernede man træerne med de rette stammer, men lod de krogede stå, hvilket muligvis forklarer den nuværende egeskovs særegne og troldeskovsagtige udtryk. De ældste træer er hen ved 300 år gamle og bærer ofte præg
(Naturen i Danmark)
plukhugst. Fra 1200-tallet udviklede der sig dog en række “ordnede” skovdriftsformer, som skulle sikre en vedvarende træproduktion som forløbere for nutidens bæredygtige skovbrug. Således fik lavskovs- og og mellemskovsdriften en stor udbredelse op gennem Middelalderen. Herfra steg intensiteten i
(Naturen i Danmark)
plukhugst eller gammelskovdrift. Ved pleje-plukhugst forsøger man længst muligt at fastholde det “klassiske” egekratpræg, bl.a. krogethed og lysåbenhed, ved at fjerne bøg, gran og andre stærkt skyggende træer samt de mest rette og hurtigst voksende ege til fordel for
(Trap Danmark)
plukhugst. Videre læsningLæs mere om Skove i Halsnæs KommuneLæs videre om Asserbo Plantage Læs også om Halsnæs Kommunes geologi Halsnæs Kommunes landskaber Halsnæs Kommunes klima Kulturlandskabet i Halsnæs Kommune Det åbne land i Halsnæs Kommune Ferske vande i Halsnæs Kommune