platoniske legemer
Platoniske legemer er et andet navn for de regulære polyedre. Læs mere i Den Store Danske polyeder
Platoniske legemer er et andet navn for de regulære polyedre. Læs mere i Den Store Danske polyeder
Platoniske legemer. Senere videnskabsmænd har ladet sig inspirere af den platoniske tradition. Således søgte Kepler i Mysterium Cosmographicum (1596) at forklare afstandene i planetsystemet ved hjælp af de fem regulære polyedre og deres ind- og omskrevne kugleflader. Semiregulære polyedre Polyedre
legeme. Platonisk filosofi og den antikke kultur i det hele taget tenderede imod at opfatte sjælen som menneskets egentlige del, mens legemet blot er et hylster. Ikke noget ufarligt hylster, for det kan lokke sjælen på afveje og forlede til
platoniske legemer eller regulære polyedre, nemlig den firesidede pyramide, terningen, dobbeltpyramiden eller oktaedret, dodekaedret og ikosaedret. Om dem alle vises, at de kan indskrives i en kugle, og at der gælder konstante inkommensurable forhold mellem legemets kanter og kuglens diameter
platonisk-augustinske tradition blev bestemmende for en stor del af middelalderens tænkning. Fra nyplatonismen overtog Augustin den nedvurdering af det jordiske og legemlige, som har spillet så stor en rolle for europæernes opfattelse af lykke frem til 1900-tallet. I
platoniske tradition, idet han sondrer mellem det ydre og det indre "væsentlige" menneske. Det sidste kan overleve den fysiske død; det vil dog stadig have brug for et legeme, enten en genopstanden version af det gamle, kødelige eller et særligt
legeme, rent-urent, godt-ondt (se dualisme). I mandsdominerede samfund er der en tilbøjelighed til at tillægge manden de positive kvaliteter og kvinden de negative eller at spalte kvindens egenskaber i ophøjede og nedrige. Kristendommen som historisk fænomen kan bestemt ikke gå ram forbi. Fx er den kristen-europæiske historie
platonisk tradition. Fælles med andre gnostiske skrifter er en følelse af hjemløshed i denne verden, en længsel efter frelse og forening med "den ukendte Gud" og en tro på, at det guddommelige gennemtrænger altet. Traktaterne tjener til personlig opbyggelse og har ikke nogen kultisk tilknytning. De har karakter af en
platonisk-kristne tradition. Heri skildrer han, hvorledes den skabte verden udgår fra Gud som den første enhed for gennem mangfoldighed at vende tilbage til enhed i Gud. I denne proces skelner han mellem fire stadier. Det første er Gud som enhed og som den natur, der skaber, men ikke skabes
platoniske filosofi. I med- og modspil til More udviklede hun sin egen filosofi, en platonisk farvet metafysik, som minder om G.W. Leibniz' monadelære. Samtidig giver hun en veloplagt kritik af samtidens filosoffer René Descartes, Thomas Hobbes og Baruch de Spinoza. Hendes forskellige skriverier og noter blev efter hendes død samlet