planke
Planke, savet træ med rektangulært tværsnit, tykkelse fra 38 til 50 mm og bredde på mindst 75 mm. Af en tømmerstok nordisk nåletræ kan saves op til fire planker. Planker af løvtræ er ofte med barkkant.
Planke, savet træ med rektangulært tværsnit, tykkelse fra 38 til 50 mm og bredde på mindst 75 mm. Af en tømmerstok nordisk nåletræ kan saves op til fire planker. Planker af løvtræ er ofte med barkkant.
planker, brædder, lægter og specialemner. Det opskårne træ leveres til bygningsindustri, møbelindustri og andre træindustrielle formål. Savværker er ofte specialiseret til opskæring af enten nåletræ eller løvtræ og karakteriseres tillige efter, hvilke savtyper der anvendes. Nåletræssavværker anvendte tidligere almindeligvis rammesave
Planker på 50 mm tykke kan ovntørres på cirka 8 dage fra 40 % fugtindhold til 15 %, og brædder på 25 mm på 4 dage. Planker på 41 mm tykkelse kan ovntørres på 13 dage fra 70 % fugtindhold til 15 %. Efter
Bord, (germ., opr. 'bræt, planke'), for bræt eller planke, bruges stadig om plankerne i et træskibs klædning. Af ordet er afledt de kendte begreber om bord, til borde, over bord med flere.
Pløjning er høvling af planker, hvorved den ene kant forsynes med et fremspring (fer), den anden med en rille (not), så plankerne kan samles.
planker, som overlapper hinanden og således giver en stedvist fordoblet klædningstykkelse. Denne byggemåde kaldes klinkbygning og er bevaret for småbåde og joller helt op til vor tid. For store skibe gik man også over til at bruge relativt tynde planker
planker og løsfund i murværk, fx Hørningplanken; denne planke og andre fund fra Hørning Kirke ved Randers har dannet grundlag for en rekonstrueret stavkirke, opført ved Moesgaard Museum ved Aarhus. Den ældste endnu eksisterende stavkirke er beliggende i Greensted-juxta
planke, hvortil der var sømmet fire stolper, som udgjorde hestens ben. Til planken var der føjet et hoved af træ og en hestehale. Den, som skulle ride træhesten, blev anbragt overskrævs på planken med bagbundne arme og vægte under fødderne
planke, som er nedfældet i tilløbsbanen, og springeren lander i en sandgrav. Det bageste punkt af det afsatte mærke i sandet markerer springets længde. Der måles vinkelret fra dette og ind på den kant af planken, som vender ud imod
planken med surringsklamper fra Hjemsted Banke ved Skærbæk i Sønderjylland dateret til 300-tallet, den store bundstok af egetræ fra et skib med en bredde på mere end 4 meter fra Kongsgårde på Djursland dateret til ca. 600 e.v.t. samt