plaisir
Plaisir, (fr., af plaire, af lat. placere behage), lyst; behag; fornøjelse.
Plaisir, (fr., af plaire, af lat. placere behage), lyst; behag; fornøjelse.
Avec plaisir er et fransk udtryk for med fornøjelse.
Maître de plaisir, (fr., egl. fornøjelsesmester), leder af selskabsforlystelser.
Plaser, (forvanskning af fr. plaisir, sp. placer, af oldfr. plaisir behage, sp. placer, lat. placere behage), fornøjelse; morskab; spøg; sjov.
Plaisirs du roi, der varetog interiørindretning, festdekorationer og haveanlæg ved de kongelige bygninger. 1777 blev han arkitekt for Ludvig 16.s bror, greven af Artois, for hvem han samme år byggede sit hovedværk, lystslottet Bagatelle i Boulogneskoven. Bélanger var en
plaisir (1651) var med til at opstille principperne for den faste og regelmæssige opbygning, der er kendetegnende for barokhaven. Landskabsarkitekten André Le Nôtre virkeliggjorde ideerne i pragtanlæg som Vaux-le-Vicomte og Versailles, hvor begge haver er karakteristiske ved deres
Plaisirs de l'Île enchantée (1664). Der var prestige i at have trupper knyttet til hoffet; efter fransk model kunne de virke som både hofteater og offentligt teater. I 1700-tallet gik udviklingen i retning af konventionel teaterdrift, eventuelt med
Plaisirs et les jours (1896, på dansk Noveller, 1941). Samtidig arbejdede han på den selvbiografiske Jean Santeuil, som forblev ufuldendt (udgivet posthumt i 1952, på dansk 1953) og i dag betragtes som forstudier til hovedværket. Marcel Prousts kritik af biografisk
Please, (eng., af oldfr. plaisir (fr. plaire), af lat. placere behage), vær så venlig; værsågod; værsgo.
Plaisir du texte (1973, 'Glæden ved tekst'), Roland Barthes par Roland Barthes (1975, på dansk Af mig selv, 1988), Fragments d'un discours amoureux (1977, på dansk Kærlighedens forrykte tale, 1985). Endvidere Leçon (1978, på dansk Om litteraturen, 1985) samt