piskesvampe
Piskesvampe, se Chytridiomycetes.
Piskesvampe, se Chytridiomycetes.
piskesvampe). De omfatter velkendte svampegrupper som bladhatte, fx rørhatte, fluesvampe og champignoner, samt kantareller og poresvampe; i Danmark kendes 2.500-3.000 arter, på verdensplan ca. 30.000 arter. Livscyklus Basidiesvampes livscyklus er kendetegnet ved en lang periode med mycelievækst, hvor cellerne
angreb af piskesvampen Synchytrium endobioticum på kartoffelplanter, som udvikler svulstagtige gevækster. Hvilesporangier, der kan overleve i adskillige årtier i jord, angriber spirende knolde. Kartoffelbrok er meget smitsom og bekæmpes ved karantæne og ved fremavl af resistente sorter; angreb skal anmeldes.
piskesvampen Phytophthora infestans. Svampen overvintrer i inficerede læggekartofler og spredes siden i marken ved sporangier båret af vind eller vanddråber. Bekæmpelse og kontrol sker primært vha. pesticider, støttet af meteorologisk varsling. Det var kartoffelskimmel, som var skyld i Hungersnøden i
Piskesvampene (Chytridiomycota) har svingtrådsbærende sporer. Koblingssvampene (Zygomycota) har et mycelium, der ikke er opdelt i celler vha. tværvægge. Rækken Glomeromycota danner som de eneste arbuskulær mykorrhiza (se Glomus). Sæksvampene (eller sæksporesvampene, Ascomycota) danner sporerne i sporesække (asci). Basidiesvampene (Basidiomycota, stilksporesvampene
(Naturen i Danmark)
piskesvampe (Chytridomycota), koblingssvampe (Zygomycota) og Glomeromycota, som på dansk kunne kaldes kuglesvampe. Afsnittet fortsætter efter boksen. Boks 12 FIGUR 6-12. Rør, lameller og pigge er forskellige måder at opnå den forøgelse af overfladen på, som ses hos henholdsvis rørhatte