pibeler
Pibeler, ler, som er næsten frit for jern og andre urenheder og derfor lyst, ofte svagt gråt. Ved brænding bliver det hvidt, og det anvendes til bl.a. lerpiber (kridtpiber) og begitning af keramik samt til behandling af trægulve og polering
Pibeler, ler, som er næsten frit for jern og andre urenheder og derfor lyst, ofte svagt gråt. Ved brænding bliver det hvidt, og det anvendes til bl.a. lerpiber (kridtpiber) og begitning af keramik samt til behandling af trægulve og polering
bl.a. aluminiumpulver, der har været anvendt som sølvfarve siden ca. 1900; det bruges bl.a. i metallic automobillak; aluminiumhydroxyd bruges som hvidt fyldstof i malinger og som substrat for transparente organiske farvelakker; aluminiumsilikat (kaolin, pibeler) anvendes også som fyldstof i malerfarver.
pibeler, i vand, evt. tilsat farvende metaloxider. Begitninger påføres ler- og stentøj for at dække og farve overfladen som baggrund for påmalet eller indridset dekoration eller som malede mønstre eller figurer. Dekoration med flere farvede begitninger er ofte udført "vådt
pibel 'pige', sammentrukket af pige-bælg, med bælg i betydningen 'lille barn'. Dialekter og regionalsprog Klassisk dialekt som ovenfor beskrevet kan formentlig nu kun undtagelsesvis høres med alle træk bevaret hos den samme person. Udtyndet dialekt eller regional dialekt har
pibeler. Først i midten af 1800-tallet fandt man en træsort, bruyere (trælyng), der var ideel som pibehoved. Dens meget hårde rodknolde, der hverken brænder eller forkuller, har siden været dominerende materiale til pibefremstilling. Piber findes i mange udformninger. Bruyerepiber