phycocyanin
Phycocyanin, (af gr. phykos 'tang' og cyan og -in), sammen med allophycocyanin de blå fotosyntesepigmenter hos alger, se phycobiliproteiner.
Phycocyanin, (af gr. phykos 'tang' og cyan og -in), sammen med allophycocyanin de blå fotosyntesepigmenter hos alger, se phycobiliproteiner.
phycocyanin og det røde phycoerythrin. De fleste er blågrønne; enkelte er dog røde som fx Trichodesmium, der har givet navn til Det Røde Hav. I udseende og størrelse afviger de fleste meget fra bakterier: Foruden enkeltceller findes kolonier og tråde
phycocyanin og allophycocyanin, der begge er blå, samt phycoerythrin, der er rødt; en fjerde er fundet hos visse cyanobakterier. Alle tre hovedtyper findes hos cyanobakterier og rødalger, hvor de er placeret i phycobilisomer, dvs. halvkugle- eller halvskiveformede strukturer knyttet til
phycocyanin: Deres mængdeforhold varierer, og derfor ses fra klartrøde til brunlige, næsten sorte rødalger. Ferskvandsformerne er ofte blågrønne, fx paddeleg. Oplagsstoffet er det stivelseslignende floridéstivelse. Rødalgerne omfatter encellede former (fx Porphyridium), trådede (fx purpurtråd), hindeagtige (fx purpurhinde) samt kompliceret opbyggede
(Naturen i Danmark)
phycocyanin (blåt) og phycoerythrin (rødt). Organismernes blågrønne farve skyldes, at de to første pigmenttyper normalt dominerer, men der findes arter, hvor det røde pigment er hyppigere end det blå, så organismen fremtræder rødlig. Det gælder bl.a. Plankthotrix rubescens, som er
(Naturen i Danmark)
Phycocyanin x Phycoerythrin x Karotenoider x x x x x Xanthofyller Oscillaxanthin x Zeaxanthin x x + +/- Peridinin Fucoxanthin x Alloxanthin Diatoxanthin +/- x Diadinoxanthin + x Dinoxanthin + x vigtigt pigment, + pigment til stede, +/- pigment til stede hos nogle arter. TABEL 4-1 (fortsat