philosophus
Philosophus, se filosof.
Philosophus, se filosof.
Si tacuisses, philosophus mansisses, (lat., citat fra et værk af den romerske filosof Anicius Boëthius (ca. 480-524), skrevet mens han sad fængslet for forræderi), hvis du havde tiet, havde du kunnet vedblive at gælde for filosof.
philosophus teutonicus", den tyske filosof. Jacob Böhme udviklede en dunkel, men ofte fyndigt formuleret teosofi, som trods gejstlighedens modstand mod hans egensindige bibellæsning vandt udbredelse. Han hentede inspiration i bl.a. Paracelsus' spekulative naturfilosofi, den jødiske kabbala, alkymistiske og magiske skrifter
(Dansk Biografisk Leksikon)
Philosophus mansisses, 1798. Flere deltog i fejden og H.s tøjlesløse sprog opmuntrede M. C. Bruun til at udsende skandaleskriftet "Bevis, at en monarkisk Regering ikke er forbunden til at bortgive Embedet efter de Søgendes Duelighed". Det var imidlertid indlysende, at
(Gyldendals Teaterleksikon)
Philosophus udi egen Indbildning (1751) 1754 Republiquen eller Det gemeene Beste (1751) 1754 Sganarels Reyse (1751) 1751 Artaxerxes, et heroisk Skuespil (oversættelse efter Metastasio) (1751) Øvrige vigtige værker VÆRKER KRONOLOGI Introduktion til Natur- og Folkeretten 1716 Peder Paars 1719-20 Fire