petrografi
Petrografi, (af gr. og lat. petra 'klippe, sten' og -grafi), gren af den geologiske disciplin petrologi.
Petrografi, (af gr. og lat. petra 'klippe, sten' og -grafi), gren af den geologiske disciplin petrologi.
Petrografisk, (se petrografi), vedr. petrografi.
petrografien. Werner var desuden talsmand for den såkaldte neptunisme, der opfatter fjeldenes granit og gnejs som aflejringer fra urhavet, der indhyllede den unge jordklode. Werner fik stor betydning for den tidlige romantiske digtning, idet hans elev Novalis lod sig inspirere
petrografi. De fire hovedgrupper Bjergarter inddeles i fire hovedgrupper efter de processer, der har dannet dem. De to af grupperne, magmabjergarter og metamorfe bjergarter, opstår ved de geologiske processer, der foregår på større dybde, de indre eller endogene processer. De
Carlo Perrier, 1886-1949, italiensk naturvidenskabsmand, som i 1937 sammen med Emilio Segrè opdagede grundstof nr. 43 og gav det navnet technetium. Han var professor ved universiteterne i Messina, Palermo og Genova; hans forskningsområder var mineralogi, petrografi, krystallografi og radiokemi.
petrografi beskriver bjergarternes mineralogiske sammensætning og tekstur. Denne beskrivelse danner baggrund for en tolkning af bjergarternes dannelsesforhold, der behandles under petrologi. Under strukturgeologi og tektonik beskrives og analyseres deformationsstrukturer, fx udformet i skorpen under pladernes bevægelse. Den petrologiske analyse af
Geonomi, se petrografi.
Petrografi beskæftiger sig med beskrivelse og klassifikation af bjergarter på grundlag af disses mineralselskab og kemiske sammensætning. Moderne petrologi omfatter geologisk kortlægning og prøvetagning i naturen, geofysiske målinger, fx af dybden til og størrelsen af magmakammeret under en vulkan, studiet
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
petrografi, dvs. systematisk beskrivelse af bjergarter. Allerede i studietiden var hun 1912 blevet knyttet til Mineralogisk Museum ved Københavns. Universitet som assistent, en stilling, hun fortsatte i efter sin eksamen. 1919 blev hun amanuensis, og fra 1932 og frem til
(Dansk Biografisk Leksikon)
petrografi) 1962-92, med en afbrydelse som statsgeolog ved Danmarks geologiske undersøgelse 1976–78. Henning Sørensens videnskabelige produktion var i vid udstrækning baseret på undersøgelser af alkaline bjergarters petrologi og mineralogi, og hans arbejde var her bl.a. fokuseret på Ilimaussaq