pestis
Pestis er den latinske betegnelse for pest.
Pestis er den latinske betegnelse for pest.
pestis, som giver pest, og Vibrio cholerae, som giver kolera. Latinske navne De latinske navne på bakterier og andre levende væsener følger den systematik, som den svenske botaniker Carl von Linné introducerede med sin bog Systema Naturae fra 1735. Navnene
pestis er årsagen til byldepest. Shigella kan fremkalde dysenteri, Klebsiella pneumoniae lungebetændelse, mens Proteus og Enterobacter kan forårsage urinvejsinfektioner. Serratia er ansvarlig for mange hospitalsinfektioner, mens de dybrøde bakteriekolonier af S. marcesens i middelalderen skabte adskillige mirakler med "bloddråber" på
er en infektionssygdom forårsaget af bakterien Yersinia pestis. Læs mere i Den Store Danske pest
pestis) kan aflejres og formere sig, indtil de blokerer loppens tarm. Når en loppe med blokeret tarm suger blod af et nyt værtsdyr, må den spytte blodet tilbage, hvorved pestbakterier bliver overført. Sygdomsforløbet Periodisk udvikler sygdommen sig epizootisk, dvs. som
pestis) i loppens tarm. I troperne kan man blive plaget af sandloppen (Tunga penetrans); den 1 mm store, befrugtede hun borer sig ind i fodsålen og gennemfører sin drægtighed der. Når æggene modnes, bliver sandloppen som en ært i størrelse
pestis. Sygdommen var ligesom kolera og kopper umådelig frygtet tidligere pga. tilbagevendende store epidemier, fx den sorte død i Europa omkring 1350, da 1/4 af hele befolkningen omkom. Ved den seneste epidemi i København i 1711 døde i løbet af
Pestiferisk, (af lat. pestifer ødelæggende, uheldsvanger, af pestis + ferre bære), pestbringende.
Petecchier, (af it. petecchie røde pletter i huden, petecchia udslæt forårsaget af plettyfus (tifo petecchiale), af lat. pestichiæ, af pestis pest), punktformede blødninger i huden.
pestis, der forårsager pest, og Y. enterocolitica, der er årsag til yersiniose. Yersiniose er en akut tarmbetændelse meget lig salmonellainfektion, men i modsætning hertil er yersiniose forekommet mindre hyppigt i slutningen af 1900-t. Bakterien findes i tarmen hos mange