perigæum
Perigæum er det punkt i Månens eller en satellits bane, der er tættest på Jordens centrum. Når Månen er i perigæum, syner den større end Solen, og der er mulighed for total solformørkelse. Det punkt i banen, der er længst
Perigæum er det punkt i Månens eller en satellits bane, der er tættest på Jordens centrum. Når Månen er i perigæum, syner den større end Solen, og der er mulighed for total solformørkelse. Det punkt i banen, der er længst
perigæum-vektoren (perigæum-vinklen) den sande anomali mellem perigæum-vektoren og satellittens position i banen til tiden t0, (eller epoke-tiden), hvor t0 er tiden, der er gået siden et givet kendt tidspunkt. To-linjeelementer (Two-Line Elements) Oftest bruges
perigæum. Alle himmellegemer kredser om hinanden i elliptiske baner, centrum for omløbene ligger i deres fælles massemidtpunkt. Da Jordens masse er meget større end de satellitter, der kredser om Jorden, er centrum for deres omløbsbaner i praksis identisk med Jordens
perigæum) og største afstand (apogæum) til Jordens overflade og baneplanets hældning (inklination) i forhold til ækvator. På grund af Jordens ellipsoide form (ækvatordiameteren er større end poldiameteren) drejer baneplanet sig med en hastighed, der er afhængig af inklinationen og ofte
fænomen, der opstår, når det er fuldmåne, og Månen samtidig er i perigæum. Når det sker, syner Månen større end Solen. Fænomenet optræder to til fem gange om året. Læs mere i Den Store Danske Månen Solen perigæum apogæum måneformørkelse
Apsider, (af lat. apsis, apsides, gr. hapsis runding, ellipse), en planetbanes to yderste punkter (i Jordens bane kaldet aphelium og perihelium, i Månens bane apogæum og perigæum).
perigæum er 19.000 km. I modsætning til den danske Ørsted-satellit giver Cluster et mere rumligt billede af magnetosfærens struktur og dynamik. Cluster udgør sammen med SOHO den første (C1) af ESAs fire store videnskabelige missioner i rummet kaldet Cornerstone
videnskabsmand Thales brugt til at forudsige en måneformørkelse så tidligt som i 585 f.v.t. Læs mere i Den Store Danske Månen Solen Jorden ekliptika perigæum apogæum Eksterne links Få mere detaljeret information om kommende formørkelser på det norske site timeanddate.no
perigæum, syner Månen større end Jorden; dette fænomen kaldes populært supermåne. Første gang mennesket satte fod på Månen var den 20. juli 1969 med rumfartøjet Apollo 11. Foreløbig sidste gang, mennesket landede på Månen, var i den 11. december 1972 med
er det punkt i en planets eller komets bane, som er nærmest Solen. Det modsatte punkt er aphelium. Læs mere i Den Store Danske banebevægelse perigæum