pergament
Pergament, kalve-, gede- og fåreskind, som ved at blive renset, skærfet, skrabet, udspændt og tørret gøres egnet til at skrive på. Navnet knytter det til Pergamon, hvor det blev almindeligt fra 200-t. f.Kr. og derfra udbredt i den antikke
Pergament, kalve-, gede- og fåreskind, som ved at blive renset, skærfet, skrabet, udspændt og tørret gøres egnet til at skrive på. Navnet knytter det til Pergamon, hvor det blev almindeligt fra 200-t. f.Kr. og derfra udbredt i den antikke
Moses Pergament, 1893-1977, svensk komponist af finsk oprindelse, uddannet i Sankt Petersborg og Berlin. Moses Pergament skrev bl.a. korsymfonien Den judiska sången (1944) og oratoriet De sju dödssynderna (1962).
Membran, (af lat. membrana 'tynd hud, hinde', af membrum 'led, lem'), palæografisk betegnelse for pergament anvendt til skrivebrug. Termen blev brugt således allerede i oldtiden og er senere hyppigt anvendt om manuskripter på pergament.
pergament og mange på papir blev ført til udlandet, først og fremmest Danmark og Sverige. 1971-97 er ca. 1800 håndskriftnumre i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling og Det Kongelige Bibliotek i København blevet tilbageført til Island som folkegave. Kunsten at skrive
pergamenter) dokumenterede godsadministrationen med jordebøger, mageskifter, adkomstbreve osv. Dele af sådanne gamle privatarkiver er stadig i behold. Efterhånden som statsmagten konsoliderede sig i 1400-tallet og 1500-tallet, blev arkivdannelsen fastere. Fra 1600-tallet og frem til i dag har
pergament som skrivemateriale. De vigtigste bevarede håndskrifter på pergament fra 300-400-t. er Codex Sinaiticus, Codex Vaticanus og Codex Alexandrinus. Med bogtrykkerkunstens opfindelse i 1400-t. var håndskrifternes tid ved at være forbi. Den første trykte bog i Europa
pergament. Papir blev almindeligt i Europa fra 1300-tallet, men bogmaleri udførtes stadig mest på pergament. I bogrullen kan illustrationerne have frisens karakter, i bøgerne udgør de enkeltbilleder på bogsiderne. Ofte løber et ornament rundt ved bogsidens kant, et rammeværk
pergament) er et højkvalitetspapir fremstillet af vegetabilske fibre. Det har de samme egenskaber og anvendelser som fedttæt papir. Pap fremstilles af kemisk eller mekanisk papirmasse og i stigende omfang af genbrugspapir. Det bruges bl.a. til emballage, paptallerkener og æsker. Papkasser
pergament og Egyptens papyrus, der havde været kendt siden oldtiden. Fyrster, rigmænd og lærde indrettede akademier og moskéer med tilhørende biblioteker. Der fortælles om lærde, som medførte adskillige kamelladninger af bøger på deres rejser. De berømteste biblioteker i Baghdad, Cairo
pergament, dvs. specielt hvidgarvet skind, som fra tiden omkring Kristi fødsel efterhånden erstattede papyrus som bogmateriale. Rulleformen (latin volumen) forblev den almindeligste indtil 900-tallet, men allerede kort efter Kristi fødsel var en ny, alternativ bogform dukket op, codexformen, der