pentan
Pentan, C5H12, alkan med tre isomere former, der alle er farveløse, brændbare væsker: n-pentan (kogepunkt 36,1 °C), 2-methylbutan (isopentan, kogepunkt 27,9 °C) og dimethylpropan (kogepunkt 9,5 °C). De to første findes i let nafta. Isopentan
Pentan, C5H12, alkan med tre isomere former, der alle er farveløse, brændbare væsker: n-pentan (kogepunkt 36,1 °C), 2-methylbutan (isopentan, kogepunkt 27,9 °C) og dimethylpropan (kogepunkt 9,5 °C). De to første findes i let nafta. Isopentan
pentan. Det ældste eksempel på krystallisation i industriel målestok er fremstilling af sukker. Den rensede og stærkt inddampede saft af roer eller sukkerrør udskiller krystaller allerede under den sidste del af inddampningen. Krystallisationen fortsætter under langsom køling, klassisk i et
alkylering. Pentan- og hexanfraktionen fra fraktioneringen af råolie isomeriseres ligeledes og er derefter en værdifuld benzinkomponent. Reaktionerne gennemføres katalytisk ved så lav temperatur som muligt (butan ved 100-150 °C), hvor de forgrenede carbonhydrider er mere stabile end de ligekædede.
pentan gives indeks 500, hexan gives 600, heptan 700 osv. Retentionsindeks for et stof findes i et koordinatsystem, hvor den naturlige logaritme til den tid, det tager et stof at passere igennem gaskromatografen (retentionstiden), afbildes mod indeks for n-alkaner
pentan og hexan. Denne form for luftgas blev tidligere brugt til belysning og madlavning på steder, som lå uden for kulgasværkernes ledningsnet, fx på større landejendomme, hoteller eller i små boligområder. Gassen blev fremstillet ved at lade luft passere opad
er en kemisk betegnelse for atomgruppen (radikalet) C5H11−, tidligere kaldet amyl. Radikalet findes i otte forskellige varianter, afledt af forskellige pentaner.
er en meget let benzin med et kogepunktsinterval på 10-70 °C. Den består især af pentan og anvendes som opløsningsmiddel og tidligere også til karburering af bygas.