pengeøkonomi
Pengeøkonomi, udveksling af varer og tjenester med penge (modsat naturaløkonomi); har stor betydning for arbejdsdelingen i et samfund.
Pengeøkonomi, udveksling af varer og tjenester med penge (modsat naturaløkonomi); har stor betydning for arbejdsdelingen i et samfund.
(Danmarkshistorien)
Ved slutningen af 900-tallet var mange daner vant til at eje sølv i betydelige mængder. Det var en stor forandring fra tidligere hvor der ikke havde været en sådan sølvrigdom. I begyndelsen af 800-tallet havde selv krigerne beskedne
pengeøkonomi helt eller delvist erstattes af bytteøkonomi. Regulering af lånekontrakter med prisindeks er på tilsvarende vis ensbetydende med, at penge ikke benyttes som tælleenhed ved værdiopbevaring. En sådan regulering er derfor også et skridt væk fra pengeøkonomi. Penge optræder i
pengeøkonomi, omstillede sig i samme periode til pengeøkonomi og en gradvis overgang til byerhverv. Den industrielle produktion af mange varer samt udbygningen af infrastrukturen gjorde det muligt for den enkelte at skaffe sig varer, som man tidligere havde måttet producere
pengeøkonomien 20% (1990). Industrisektoren beskæftiger ca. 5% og bidrager med 16% af BNP. Således målt er servicesektoren af størst betydning med ca. 45% af BNP. Til disse tal skal lægges ukendte bidrag fra den såkaldte informelle sektor. Landbrug I landbruget
pengeøkonomi. Næsten alle kendte driftsformer findes i Asien. Blandt de mindst intensive er de såkaldte koncentrationsbrug: Flyttemarks- og ind-udmarksbrug, der helt beror på lokale resurser. Flyttemarksbrug drives nu kun af ca. 100 mio. mennesker og fortrænges, fordi det kræver
pengeøkonomi. De store opdagelsesrejser ændrede imidlertid handelsvejene, således at Middelhavet kom til at betyde mindre og Atlanterhavet mere for den internationale handel, ligesom oprettelsen af enevældige stater skabte en række hovedstæder med et stort hof, et talstærkt militær og handlende
grundigt kontrolleres for hver handel. Det skete ved prægning af mønter, første gang formentlig i det vestlige Lilleasien i 600-t. f.Kr. Med en sådan møntudstedelse ændres bytteøkonomi principielt til pengeøkonomi. Læs mere i Den Store Danske arbejdsdeling mønt penge
baserede agrarsamfund. Den mistede betydning i takt med statsmagtens vækst og pengeøkonomiens fremtrængen i løbet af 1500-tallet. Den forsvandt endeligt i forbindelse med industrialiseringen, da den afløstes af industrisamfundets ændrede organisationsformer. Læs mere i Den Store Danske vasal lensvæsen
pengeøkonomi. Firenze og Venedig prægede guldmønter (floriner og dukater) og udviklede et bankvæsen med kreditter, veksler og statslån til udlandet, især England. De florentinske banker gik i spidsen og ydede gennem deres filialer lån til paverne og til engelske og