peinture
Peinture, (fr., af peintre maler), maleri; malerkunst.
Peinture, (fr., af peintre maler), maleri; malerkunst.
peinture, der i 1663 suppleredes med Académie d'inscriptions et belles-lettres, som blev stiftet af Jean-Baptiste Colbert for at glorificere historiske begivenheder på monumenter og medaljer. Endelig omdannede Jean-Baptiste Colbert i 1666 en allerede eksisterende gruppe af
peinture, 1906) og som forfatter til 20 bind fortællinger og 29 romaner. Naturens gærende grøde og personernes voldsomme drifter i hovedværket Un mâle (1881) afløses bl.a. af fine kvindepsykologiske studier og indignerede sociale skildringer som Happe-Chair (1886), der foregår
Peinture aux XIXe et XXe siècles (1928) samt Vie des formes (1934). Inspireret af bl.a. Henri Bergsons idéer om rum, tid, ånd og materie mener Focillon, at kunsten, om end den kan tolkes som udtryk for noget uden for den
Peintures et dessins, 1946). Han eksperimenterede med hallucinogener (Misérable miracle, 1956), og når han var mest original, gik skrift og billede op i en enhed som i Par la voie des rythmes (1974). Michaux er fornemt repræsenteret på Silkeborg Kunstmuseum
sjæl og ikke som en måde at efterligne naturen. Kunstens opgave er at bevæge og fryde. Jean Baptiste Dubos' Réflexions critiques sur la poésie et sur la peinture (1719, Kritiske refleksioner over digtningen og malerkunsten) betragtes som sentimentalismens første æstetik.
med Louis Réau L'Histoire de la peinture française depuis les origines jusqu'á David 1-5 (1925-27). Derudover har Dimier et historisk-filosofisk og et politisk forfatterskab, det sidste i kraft af sin tilknytning til bevægelsen Action française.
bl.a. Paris Journal og Gazette des beaux-arts), der omfattede de realistiske malere, bl.a. Gustave Courbet, men især dem, der senere blev betegnet som impressionister. Sit forsvar for denne nye malerkunst, impressionismen, udgav han selvstændigt som La nouvelle peinture (1876).
peinture (Surrealismen og maleriet) og romanen Nadja, der beskriver hans møde med en ung sindssyg pige, og i 1930 og 1942 fulgte yderligere teoretiske manifester. At surrealismen så sig selv som en såvel indre som ydre revolution, blev også afspejlet
Peintures (1916, dansk uddrag Af Magiske malerier, 2005), hvor hans interesse for "det forskellige", "smagen for en anden verden", går igen. Et samarbejde med Claude Debussy om et musikalsk drama, Orphée-Roi, strandede derimod, men vidner om Segalens konstante interesse