pedant
Pedant, snæversynet person, der lægger for stor vægt på småting.
Pedant, snæversynet person, der lægger for stor vægt på småting.
pedant. Det blev denne sædeskildrende type- og intrigekomedie, romerne overtog, delvis med direkte oversættelser og sammenbygning af græske forlæg, ved den mere ramsaltede Plautus (ca. 200 f.v.t.) og den mere stilpolerede Terents (ca. 160 f.v.t.). De to blev mønstre for
Pedanteri, (jf. fr. pédanterie, it. pedanteria), det at være en pedant; hængen sig i småting.
Pedantisk, nøjeregnende; smålig se pedant.
Petit-maître, 1. laps; 2. pedant; 3. d.s.s. Kleinmeister.
Pedant), som tragedie, La Mort d'Agrippine (1653, Agrippines død), men kommer dog stærkest til sin ret i de fantastiske fortællinger, oftest omtalt under titlen L'Autre Monde (da. Rejsen til månen; Rejsen til solen, 1980). Disse fabulerende skildringer, der
börjar (1982, da. Hvor havet begynder, 1983), Stellas frihet (1985, da. 1986) om kærlighedens trekant og Därför (1990, da. s.å.) om international kunstsvindel viser hans alsidighed som romanforfatter. Lauras ansikte (1997, da. 1999) konfronterer kunstneren og pedanten med erotikken.
(Historien om børnelitteratur)
pedant, som dybest set misunder den lethed, hvormed den anden former det ene geniale værk efter det andet. Christian Molbech blev i 1823 ansat som førstesekretær ved Det Kongelige Bibliotek, en stilling han beholdt til sin død. I 1829 var
(Dansk Biografisk Leksikon)
pedanten i Jacob von Tyboe var kaldet Tychonius (Tyge Tygesen), muligvis efter T.s 1710 afdøde bror med hvem Holberg har boet på Borchs kollegium aug.-sept. 1709. T. har imidlertid følt sig fornærmet på egne vegne og givet sin følelse
(Dansk Biografisk Leksikon)
pedanter som korrigerede historiebillederne under deres tilblivelse, og han havde ingen naturlige anlæg for med fantasi at komponere figurer. Eckersberg kom her i dobbelt forstand under tvang, og eftertiden har ikke kunnet dele hans glæde over disse arbejder. Til tronsalen