pattedyrlignende krybdyr
Pattedyrlignende krybdyr, se pelycosaurer.
Pattedyrlignende krybdyr, se pelycosaurer.
krybdyr i familien Sphenacodontidae inden for de pattedyrlignende krybdyr (Synapsida). De levede i Tidlig Perm for ca. 300-270 millioner år siden i det, som i dag udgør Nordamerika og Europa. Som andre synapsider havde de en nedre kindbue og
krybdyr, var underordnede i forhold til synapsider. Den vigtigste synapsidgruppe var pelycosaurer eller sejløgler. I Sen Perm opstod therapsiderne (pattedyrlignende krybdyr) ud fra pelycosaurerne, og de gav i Sen Trias ophav til pattedyr. Permtidens marine dyreliv var præget af søliljer
krybdyr, og at de er avancerede snarere end primitive. Fra stamreptilerne stammer formentlig også de synapside pelycosaurer (sejløgler) og therapsider (pattedyrlignende krybdyr), der siden hen i Jura gav anledning til de egentlige pattedyr. De diapside krybdyr opstod i den sidste
pattedyrlignende krybdyr eller synapsider. Flere arter, bl.a. rovdyret Dimetrodon, havde stærkt forlængede ryghvirveltappe, som sandsynligvis var spændt op med hud og måske spillede en rolle i forbindelse med temperaturreguleringen. De største som fx planteæderen Cotylorhynchus blev over 3 m lange
Pattedyr (Evolution), Allerede midt i Karbon for ca. 320 mio. år siden udspaltedes amnioterne i to hovedlinjer: sauropsiderne (krybdyrslinjen inkl. dinosaurer og fugle) samt synapsiderne (pattedyrslinjen, se krybdyr). De første grene på pattedyrenes stamtræ kaldes traditionelt pelycosaurer (sejløgler), men en