passionshistorien
er en ofte brugt betegnelse for historien om Jesu lidelse og død. Læs mere i Den Store Danske Jesus Kristus
er en ofte brugt betegnelse for historien om Jesu lidelse og død. Læs mere i Den Store Danske Jesus Kristus
passionshistorie om Ditte er imidlertid ingen optimistisk udviklingsroman, som Pelle Erobreren var det. Udbruddet af 1. Verdenskrig ligger imellem, tonen er mørkere, og der anvises ingen konkrete udveje af miseren. Efterliv I 1923 tilkendte Selskabet for de skiønne og nyttige
passionshistorien – om evangeliernes skildring af Jesu lidelse – ses den anden grundbetydning. Lidt sprogligt rundtosset kan man blive, når man tager de svenske ord: På svensk betyder lidelse 'lidenskab' og lidande 'lidelse'. Det græske ord pathos kommer af verbet pathein 'at
Passionshistoriens første scene findes ud for skibets hovedindgang, syddøren, og beretningen fortsætter dernæst østen rundt om pillen, mod solen. Et par af billedfelterne er helt ødelagt, resten dog så vel bevaret, at de forskellige motiver kan skelnes. De viser 1) judaskysset
(Dansk Biografisk Leksikon)
passionshistorien (faksimileudg. I–II. 1934). Bibelteksterne bringes i Hans Tausens egen oversættelse fra græsk, og nyere undersøgelser har dels påvist prædikenernes litterære afhængighed af Luthers kirkepostil, dels hævdet teologisk overensstemmelse med Luther. Postillens hovedformål var at give præsterne et hjælpemiddel
(Dansk Biografisk Leksikon)
passionshistorie (1758) og hans latinske disputatser om kronologien i apostelhistorien (1749–59) uden tvivl de værdifuldeste. Hans teologiske hovedindsats var dog af systematisk art, men fandt kun ringe forståelse. Som dogmatiker var han uselvstændig, byggede især på Hollazius og andre
(Dansk Biografisk Leksikon)
passionshistorie. Derimod vedgik hun en katolsk opdragelse – det fast tilbagevendende spørgsmål hvordan man kan være både katolik og kommunist har hun besvaret i en afhandling i Kirkens verden (nr. 11, 1968) – og erklærede i øvrigt at hendes digtergerning udsprang af
(Gyldendals Teaterleksikon)
passionshistorien vekslende med ‘levende billeder’ fra det gamle testamente. Indtil 1674 spilledes der i kirken, men ca. 1700 flyttede man udendørs. Teksten fra 1634 kendes ikke; den ældste bevarede version fra 1662 er blevet bearbejdet flere gange. 1750 opførtes en
(Dansk litteraturs historie)
passionshistoriens episke disposition – som er dynamoen i digtets udvikling. Modsat allegorien, der lader en konkret ting symbolisere noget abstrakt, forbinder typologien to hændelser, der hver for sig betragtes som virkelige, men først får deres dybere betydning ved at mødes. Det
(Symbolleksikon)
passionshistorie. Enhjørningen har dog en lang historie, bl.a. i antikken og kendes i varianter i bl.a. Indien og Kina. Dens hyppigste udseende er påvirket af det store naturhistoriske værk fra ca. 200 e.Kr., Physiologus og en fortælling deri om en