partering
Partering, (se partere), det at partere.
Partering, (se partere), det at partere.
partering, hvorefter kroppen skulle lægges på hjul og stejle, og hoved og hånd sættes på en stage. Denne straf blev anvendt i 1772 over for Struensee og Enevold Brandt. I 1660'erne og 1670'erne blev der ført majestætsforbrydelsessager mod
partering konserveret i sylteglas, der skulle udstilles på kunstmuseet Louisiana i forbindelse med udstillingen "Tabernakel"; de blev senere erhvervet af Aarhus Kunstmuseum. Hesteslagtningen blev tolket som en protest mod Vietnamkrigens massedrab, men ritualets fulde kunstneriske dimension opstod først gennem mediernes
partering. Videnskabelige dissektioner blev første gang benyttet af ældre anatomer som Vesalius, Leonardo da Vinci og Niels Stensen, der dissekerede friske lig fra dyr og mennesker, bl.a. henrettede. Dissektion indgår stadig i medicinske studenters undervisning, hvor der benyttes lig fra
partering af fjerkræ, med spidse og letbuede klinger, hvoraf den ene er savtakket og med slebet udstansning til at klippe led over med. Saksen fremstilles ofte i rustfrit stål med kunststofskæfte. Visse typer har ergonomisk håndtag og præcisionsslebne klinger. Nyere
partering af hvaler og udvindingen af hvalolie. Han overværede begravelser til søs. Han var vidne til den korporlige afstraffelse af sømænd. Han oplevede det brutale hierarki i mødet med diktatoriske kaptajner. På trods af dette åbnede han sin bevidsthed og
partering på land; dette er stadig den mest almindelige metode. En hvalfangst helt uafhængig af land opstod med opfindelsen af hvalkogerier i forbindelse med rethvalfangst i 1600-tallet og fabriksskibe i forbindelse med finhvalfangst i 1920'erne. Den tidligste kommercielle
partering ved låret. På helligstedet Gournay-sur-Aronde i Nordfrankrig er mænd halshugget, og efter bortrådning af kødet udførtes ritualer med knoglerne. På offerpladsen ved La Tène i Schweiz er mænd hængt. Andre dramatiske fund behøver ikke at være menneskeofring
partering) af dyret. Nogle udtager spiserør og luftrør under opbrækningen, mens andre lader dem sidde. Ligeledes kan lunger og hjerte udtages på stedet eller senere. Opbrækning har foruden et hygiejnisk aspekt også et praktisk, idet indvoldene udgør ca. en tredjedel
partering og evt. udbening, før kødet forlader virksomheden. Hvor der ikke forefindes kølefaciliteter, kan kødet forlade slagteriet i slagtevarm tilstand med henblik på hurtigt lokalt salg og anvendelse. Umiddelbart efter slagtningen begynder en række kemiske processer, som forvandler den levende