panteisme
Panteisme er den opfattelse, at Gud er i alt, eller at Gud er identisk med verden. Begrebet er dannet i 1700-tallets begyndelse. Inden for renæssancens nyplatonisme hævder fx Nicolaus Cusanus, at verden er en udfoldelse af Guds væsen, og
Panteisme er den opfattelse, at Gud er i alt, eller at Gud er identisk med verden. Begrebet er dannet i 1700-tallets begyndelse. Inden for renæssancens nyplatonisme hævder fx Nicolaus Cusanus, at verden er en udfoldelse af Guds væsen, og
i modsætning til panteisme, skyldes det, at begrebet henviser til en Gud, der nok kan gribe ind i verden, men samtidig som dens skaber står uden for den. Læs mere i Den Store Danske deisme panteisme ateisme religionsfilosofi Baruch Spinoza
panteisme. Spinozas gudsbillede Den traditionelle opfattelse af Gud som en dommer uden for verden, der enten kan straffe eller belønne menneskene, hviler ifølge Spinoza på falske forestillinger styret af håb og frygt. Den sande lykke for mennesket består i frigørelsen
panteisme, som dyrkedes i litterære og kunstneriske kredse. I hans værker optræder en række gennemgående motiver som det enligt stående eller udgåede træ, en gotisk kirke eller en grav, ofte placeret i vinterlandskaber. Friedrichs værker er ofte befolket med rygvendte
Panteistisk, (se panteisme), vedr. panteisme.
panteisme og mente, at Gud kunne inkarnere sig i menneskeligt kød og blod, og han var en militant mystiker i stadig kamp med mogulerne. Af hans værker er det mest kendte Den bedste forklaring, bevaret i et unikt manuskript, der
panteisme eller i form af en vag deisme. Om ikke andet, så er gudstroen nødvendig af hensyn til moral og samfundsorden, jf. Voltaires tvetydige bemærkning: "Hvis ikke Gud eksisterede, var det nødvendigt at opfinde ham". 1800-tallet Ateismens storhedstid faldt
panteisme) og om intetheden efter bevidsthedens ophør blev det gradvis overladt til den enkelte at finde en personlig overbevisning. Sommerfuglen, det hellenistiske symbol for sjælen, der frigør sig fra legemets fængsel, blev romantikkens foretrukne dødssymbol. I løbet af 1800-t
panteisme trives side om side. Bhagavadgita er måske det mest læste værk i den indiske religiøse litteratur. I et par årtusinder har denne tekst været en skattet hellig bog, en slags bibel for talrige slægter fra alle retninger og skoler
panteisme voksede forestillingen om naturens egen guddommelighed sig stærk i slutningen af det 18. århundrede. Således kunne den tyske digter Johann Wolfgang von Goethe i 1787 (i et brev til Herder) skrive: "Vil du skride ind i det uendelige, så