paddeleg
er en slægt af blågrønne til gråligt olivengrønne rødalger, som vokser i vandløb, moser og søer. Den op til 10 cm høje alge har en hovedakse med grenkranse, der er stærkt indhyllede i slim som tudseæg på snor; deraf navnet
er en slægt af blågrønne til gråligt olivengrønne rødalger, som vokser i vandløb, moser og søer. Den op til 10 cm høje alge har en hovedakse med grenkranse, der er stærkt indhyllede i slim som tudseæg på snor; deraf navnet
padder veludviklede øjne med to slags tappe og røde og grønne stave. De grønne stave findes blandt hvirveldyr kun hos padder. Selvom mange arter har flot farvedragt i yngletiden, er det ikke entydigt påvist, om padder er i stand til
Padder har som vandlevende larver (haletudser) lignende gællespalter eller i forbindelse med dem korte gællekvaster. Hos de fleste padder reduceres gællerne ved forvandlingen; hos amnioter, dvs. krybdyr, fugle og pattedyr, er spalterne kun til stede i fosterstadiet. Undtagelsen er dog
padder. Der er ellers stor forskel på de nutidige padder og krybdyr. I modsætning til padderne udvikler krybdyrene flere fosterhinder uden om fosteret, og de to forreste halshvirvler specialiseres som en ringhvirvel (atlas) og en taphvirvel (epistropheus). Begge disse avancerede
padder Padder forvandles fra de vandlevende haletudser med gæller og finner, men uden ben, til landlevende voksne med lunger og to par ben. Også her beror forvandlingen på en hormonstyret regulering af visse geners aktivitet, bl.a. spiller skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin en
padder og degenererer allerede i fosterlivet hos de øvrige hvirveldyr. Det følgende nyreanlæg, mellemnyren (mesonephros), danner den blivende nyre i den voksne fisk og padde. Den anlægges bag fornyren, dvs. længere nede mod dyrets haleende. Mellemnyren opbygges af tusindvis af
padder, fisk og insekter; for Nordens vedkommende fx ulv, marsvin, rovfugle og ugler. Liste III omfatter næsten alle de europæiske arter af pattedyr, fugle, krybdyr og padder, der skal beskyttes, således at bestanden ikke bliver truet. Konventionen har medvirket til
padder og fisk er pigmenterne samlet i særlige pigmentceller (kromatoforer) i læderhuden, og ud over disse findes celler med farveløse guaninkrystaller, der reflekterer lyset og er årsag til strukturfarverne. Farvernes betydning Farver kan have betydning for nedslidningen af hår og
padder, forskellige krybdyrgrupper, fugle og pattedyr. Både padder og pattedyr er "naturlige" eller monofyletiske, idet hver gruppe omfatter en fælles stamart og alle dens efterkommere. Padder og pattedyr danner således hver især en udviklingslinje. Dette gælder ikke gruppen krybdyr (skildpadder
padder med mere end 770 nulevende arter. Halepadder er udbredt i Eurasien, Nordafrika, Nordamerika, og en enkelt familie når til Sydamerika. Halepadder er kendetegnet ved en lang krop, bevarelse af halen hele livet og udviklingen af to par omtrent lige