ozon
ved yderligere afkøling til −251 °C bliver til et fast sort stof. Ozon dannes af ilt ved tilførsel af energi: 3 O2 → 2 O3. Energien kan komme fra stråling, elektriske udladninger eller kemiske omsætninger, og ozon dannes ofte under to
ved yderligere afkøling til −251 °C bliver til et fast sort stof. Ozon dannes af ilt ved tilførsel af energi: 3 O2 → 2 O3. Energien kan komme fra stråling, elektriske udladninger eller kemiske omsætninger, og ozon dannes ofte under to
Ozon dannes i stærkt lys ved kemiske reaktioner i atmosfæren. I indeklimaet kan ozon dannes ved brug af fotokopimaskiner og laserprintere (derfor er disse i dag udstyret med filtre til at fjerne ozon), og i udemiljøet kan ozon dannes i
ozon Ozon er en såkaldt sekundær gas, som kun i ubetydeligt omfang har kilder på jordoverfladen. Ozondannelse kræver ilt på molekylær form og dannes helt overvejende ved ultraviolet stråling fra Solen. Ozon holdes i skak af nedbrydningsprocesser, der ud over
ozon. Ozonens absorption af Solens UV-stråling får temperaturen til at stige op gennem stratosfæren til et lokalt maksimum ved stratopausen i ca. 50 km højde. I mesosfæren mangler der ozon til at absorbere UV-strålingen. Resultatet er et strålingsunderskud
ozon imidlertid sundhedsskadelig, den har negative effekter på dyr og planter i naturen, og den medfører tab af en række landbrugsafgrøder. Dertil kommer, at ozon samtidig er en klimagas, som medvirker til øget klimaeffekt. Forhøjede koncentrationer af ozon i troposfæren
ozon. Når ultraviolet lys fra lampen rammer oxygenmolekyler (O2) i luften, dannes der ozon (O3). Ozon er en kraftig oxidant, der nedbryder fx organiske molekyler. Ozonlampen kan derfor bruges til at rense luft, fx i lokaler der skal være sterile
ozon fra udeluften, som ved ventilation transporteres til inde-miljøet. Ozon kan i inde-miljøet reagere med forskellige kulbrinter og en række af disse reaktioner bidrager til, at der dannes partikler i luften i inde-miljøet. I denne forbindelse reagerer
ozon selv i de relativt lave koncentrationer, hvori ozon forekommer, fx i industrialiserede og tæt befolkede områder. Beskyttelse mod ozon sker ved fysiske antiozonanter som voks, der danner en barriere mod ozon, og kemiske antiozonanter, især organiske kvælstofforbindelser, der selv
ozon. I kammeret omdannes kvælstofmonooxid ved reaktion med ozon til kvælstofdioxid. I forbindelse med omdannelsen af kvælstofmonooxid udsendes lys ved en bestemt (kendt) bølgelængde, som registreres med en lysdetektor. Ved skiftevis enten at suge luften direkte ind i kammeret eller
ozon i atmosfæren. Med et Dobson-spektrofotometer eller ved tilsvarende metoder bestemmes, hvor tyk den samlede ozonsøjle ville være ved et tryk på 1 atmosfære og 0 °C. Dobson-enheden opgør således mængden af ozon lodret over et punkt på