oxidmineraler
Oxidmineraler, mineralgruppe, der er karakteriseret ved, at den negative ion, anionen, er oxygen. Magnetit, Fe3O4, og hæmatit, Fe2O3, er eksempler på vigtige oxidmineraler.
Oxidmineraler, mineralgruppe, der er karakteriseret ved, at den negative ion, anionen, er oxygen. Magnetit, Fe3O4, og hæmatit, Fe2O3, er eksempler på vigtige oxidmineraler.
oxidmineraler. Under den efterfølgende udvikling dannedes en jordskorpe ved opsmeltning af materiale i den øvre kappe. Denne jordskorpedannelse kan i dag iagttages i midtoceanryggene, hvor der hele tiden dannes ny oceanbundsskorpe. Jordkloden består derfor i dag af en kerne, en
oxidmineraler og silikatmineraler, i hvis strukturer oxygen er det vigtigste bygningselement. Aluminiumionen indbygges i mineraler med koordinationstallene 4 og 6, det vil sige omgivet af henholdsvis fire og seks negative ioner, oftest oxygenioner. Størstedelen af jordskorpens aluminium er bundet i
oxidmineraler som magnetit, hæmatit, goethit, ilmenit og chromit. I Jordens kerne er jern siderofilt, idet metallisk jern findes sammen med nikkel, cobalt og platinmetallerne. Jern danner mineraler med svovl, fx pyrit og troilit, og kan således også opføre sig chalcofilt
oxidmineraler i jordskorpen; generelt har de en noget uren farve og en lav grad af kulørthed. Gule og brune pigmenter som okker og umbra indeholder limonit, et jernoxid med varierende mængde krystalvand. De gule pigmenter dehydreres gradvis ved temperaturer over
Lithofil, (af gr. lithos 'sten' og -fil), geokemisk betegnelse for et grundstof, som bindes i silikat- og oxidmineraler, og som koncentreres i Jordens skorpe og kappe. Se grundstof (forekomst).
som krystaller med veludviklede oktaeder- og rombedodekaederflader. Magnetit er et af de hyppigst forekommende oxidmineraler. Det optræder som en underordnet bestanddel af mange bjergarter og som hovedmineralet i jernmalme af både magmatisk og sedimentær oprindelse, bl.a. i Kiruna i Nordsverige.
oxidmineraler som fx rutil, silikatmineraler som titanit, og titanater som perovskit. Titan er en vigtig bestanddel af magmabjergarter; de højeste indhold findes i basiske bjergarter pga. et højt indhold af mineraler som ilmenit, titanomagnetit, pyroxenen augit og amfibolen kaersutit. Agpaitiske
oxidmineraler (fx jernmalme) skal forholdene være reducerende, hvilket fås ved tilsætning af kul og koks. I smelteovnen tilsættes en såkaldt flux, ofte kvarts eller kalksten, til mineralkoncentratet, hvorved en råslagge dannes med indhold af fx kobber, guld og sølv. Forskelle